Det danske smykkebrand Pandora lancerer i denne uge i samarbejde Netflix en ny smykkekollektion inspireret af streamingplatformens populære serie ‘Stranger Things’.

Kollektionen består af charms, armbånd, ringe og øreringe, der ifølge en pressemeddelelse fra Pandora hylder ikoniske øjeblikke fra serien og trækker på seriens 80’er-stil.

“Netflix er en ideel partner for Pandora,” siger Serena De Maio, der er vice president brand strategy hos Pandora i meddelelsen.

“De skaber stærke kulturelle øjeblikke og forbinder sig dybt med fansenes passioner.”

Ifølge Finans er samarbejdet en del af Pandoras vækststrategi, hvor smykkekoncernen investerer i at gøre brandet kendt for andet end charms og armbånd.

Stranger Things er udkommet i fire sæsoner og en femte er undervejs.

Kollektionen indeholder 12 smykker, herunder selvlysende charms samt venskabsringe og bliver sat til salg i løbet af ugen.