Morningbound har fået ny managing director i skikkelse af Olivia Rosenstand.
Det skriver bureauet i en meddelelse til Markedsføring.
Olivia Rosenstand kommer fra Marketsquare, hvor hun de seneste år som head of social har stået i spidsen for at opbygge bureauets social media-muskel.
Ifølge meddelelsen får hun hos Morningbound sammen md sit team til opgave at styrke bureauets position på markedet og sætte retningen for den næste vækstfase.
“Jeg træder ind i et team med ekstrem høj faglighed og en stærk kultur. Jeg glæder mig til at arbejde videre med netop det – at fastholde og udvikle et miljø, hvor mennesker trives, vokser og har lyst til at bidrage,” siger Olivia Rosenstand i meddelsen, hvor hun tilføjer:
”For mig handler det om at udvikle stærke digitale løsninger, men mindst lige så meget om at skabe engagement, god kommunikation og relationer samt en fælles retning for både kolleger og kunder.”
Ifølge CEO og partner i Morningbound, Thomas Østerkjerhuus, er ansættelsen af Olivia Rosenstand et naturligt skridt for bureauet i en periode med positiv udvikling og stigende efterspørgsel på helhedsorienterede digitale løsninger.
“Ansættelsen af Olivia sker som led i vores ejerstrategi, hvor København spiller en central rolle i den fortsatte udvikling og skalering af bureauet. Samtidig styrker vi vores produkt med en proaktiv og kreativ profil som Olivia, der kan løfte det helhedsorienterede værditilbud til vores kunder.” siger Thomas Østerkjerhuus i meddelelse,
Morningbound har base i København og Odense og hører sammen med Morningtrain, som laver webudvikling, under det samlede digitale bureau Mornings.