Debat: Danmark overser de internationale kreative talenter

Kære kreative branche i Danmark.

Vi er nødt til at tale om, hvad vi egentlig mener, når vi siger “troværdighed”.

For i praksis bliver begrebet ofte brugt til at måle, hvem der passer ind – ikke hvem der er dygtige.

Gennem fællesskabet Curious Neighbours har jeg for nylig spurgt ud i det kreative miljø om internationale folks oplevelser med at arbejde i Danmark.

I et spørgeskema har godt hundrede mennesker fra et dusin forskellige lande delt deres erfaringer med at opbygge et liv her, både professionelt og personligt. 

Ud af de mange beretninger, er der især et tema, som føles særligt relevant – og nedslående – i en tid, hvor nedskæringer sætter mange udlændinge under pres for at bevise deres værd:

Nemlig branchens manglende evne til at anerkende talenter, hvis de ikke ligner alle de andre. 

Lukkede klubber og venner af venner

1 ud af 8 kreative har i jobsamtaler fået at vide, at de ikke “passede ind” eller at deres arbejde var “for internationalt”

Over en tredjedel fortæller, at deres internationale baggrund eller ikke-lige karrierevej blev opfattet som en ulempe.

Og omkring halvdelen af respondenterne bruger udtryk som “lukkede klubber” eller “venner af venner”-netværk til at beskrive, hvordan branchen fungerer.

For folk i branchen føles det sandsynligvis retfærdigt. For dem udenfor opleves det lukket: stillinger besættes, før de bliver slået op, anbefalinger vejer tungere end meritter, og en dansk uddannelse har åbenbart mere værdi end alverdens globale kvalifikationer.

En rumænsk designer fortæller, at hun føler, at “døren til branchen er låst og ingen vil give mig en nøgle.”

En australsk kreativ beskriver, hvordan hun så sin karriere visne væk, “fordi danske bureauer ansætter inden for deres egne kredse.”

En hjemvendt dansker siger det mere direkte: “Det handler aldrig om dit arbejde eller talent. Det handler om, hvem du kender, og hvem du kan fedte for.”

Et system, der overser talentet

Ikke alle internationale folk støder på de samme barrierer og mange har succesfulde karrierer her.

Men rundspørgen viser noget markant: selv dygtige, erfarne kreative må ofte starte fra nul når de kommer til Danmark, fordi de standarder, som bruges til at vurdere deres potentiale, er fulde af blinde vinkler og derfor overser talentet.

Måske foretrækker ansættelsesudvalgene velkendte ansigter. Måske gør økonomisk usikkerhed at man hellere træffer sikre, trygge valg. Måske er nogle internationale folk ikke gode nok til at vise deres værdi for danske virksomheder. Det er sikkert alt sammen sandt.

Men jeg har også en mistanke om en anden grund: at internationale talenter bliver ofte misforstået.

Det handler om båndbredde – hvad jeg kalder kulturel båndbredde: det spektrum af personlige historier, karriereforløb og professionelle identiteter, som en given organisation er i stand til at afkode og værdsætte.

Er båndbredden for smal overser man simpelthen kvalificerede kandidater, fordi deres meritter kommer i formater, som organisationen endnu ikke har lært at genkende.

Når tilpasningsevne forveksles med ustabilitet

Mange udlændinge ankommer med omfattende erfaring og ekspertise i at have bevæget sig på tværs af lande, sprog og (job)kulturer.

Af samme grund, er deres karriere ikke lineær. Immigrationsregler ændrer sig, jobmarkeder skifter.

Mange er nødt til at tage “overlevelsesjob” eller skifte branche, fordi deres juridiske status afhænger af beskæftigelse. Det er vigtigere for dem at kunne blive i landet end at holde retning i deres karriere.

Denne tilpasningsevne forveksles alt for let med ustabilitet og manglende fokus.

I Danmark arbejder vi ud fra en definition af troværdighed, der er tæt knyttet til genkendelighed og institutionel tillid. Hvis din professionelle baggrund ikke passer til de skabeloner, som de ansættelsesansvarlige er trænet i at bruge, risikerer du at blive sorteret fra, før dine kvalifikationer overhovedet bliver vurderet.

Det ironiske er, at den kreative branche ellers lever af at bryde reglerne og vi elsker at tale om mangfoldighed, hylde mønsterbrydere og “mod” (som regelmæssigt afkræves kunderne).

Alligevel er ansættelsespraksis fortsat konservativ og kulturelt snæversynet.

Det er, som om vi ønsker anderledes tænkning uden de mennesker, der gør anderledes tænkning mulig.

Kreativ branche – konservativ praksis

Men foregår gatekeeping ikke i alle brancher? Hvorfor skulle Danmarks kreative miljø bekymre sig om det?

Fordi hvis intet ændrer sig, vil vi fortsætte med at miste dygtige talenter, der brænder ud i forsøget på at bevise deres værd i et system, der aldrig fuldt ud ser dem.

Vi risikerer at blive en branche, der står i modsætning til den ‘rebelskhed’, vi hævder, er vores identitet.

Værst af alt vil Danmark miste noget, af det vi historisk set har været godt til: at få det bedste ud af det, vi har, og omdanne det til store ideer.

Modet til at åbne døren

Den gode nyhed er, at vi kan ændre det blik, som vi ser hinanden med.

Hver jobsamtale, hver ansættelse, hvert samarbejde er en chance for at udvide den kulturelle båndbredde.

Den kreative branche kan lede denne forandring, ikke kun fordi vi forstår, at værdi kommer fra forskellighed, men fordi vi har magten til at omdefinere, hvad der ses som værdifuldt i samfundet.

Det er det, vi er bedst til. Talenterne gemmer sig ikke. De er her allerede og gør alt, hvad de kan, for at nogen ser dem.

Spørgsmålet er, om systemet har tilstrækkelig båndbredde og mod nok til at åbne øjnene og lægge mærke til dem.

Teksten er oversat fra engelsk af Peter Folkmar.

Du kan også deltage i debatten ved at sende et bud på et debatindlæg til en@markedsforing.dk. Indlægget må maksimalt være på 4.500 tegn.