De sidste blyanter er uddelt ved D&AD Awards 2023 i London torsdag aften, den 25. maj, og onsdagens 13 priser har fået følgeskab af yderligere syv styk.
De to af dem – en Yellow og en Wood – går til Virtue for ’Backup Ukraine’ for Polycam 3D og Unesco, der dermed samlet vinder hele 10 priser, heraf to Yellow.
Nord DDB havde i forvejen vundet en Graphite for ’Chillboards’-casen for Coors Light, og torsdag aften blev det til yderligere to priser, begge Wood, til casen, der er skabt i samarbejde med DDB Chicago, og adam&eveDDB.
Begge cases har tidligere vundet massive mængder af priser – internationalt endda Grand Prix – senest ved henholdsvis The One Show og ADC Awards – ligesom ’Backup Ukraine’ også tog masser af priser ved Danish Digital Award, hvor en af initiativtagerne til casen, Morten Grubak, Global Executive Creative Director, Virtue, desuden blev kåret som ‘Digital Profile of The Year’.
Og han er ikke overraskende glad og stolt over de mange priser ved D&AD, men han mener også, det forpligter.
”Jeg har altid været kæmpe fan af D&AD’s mantra ‘win one – teach one’. Med 10 pencils alene i år, har vi noget arbejde foran os,” skriver han på sms til Markedsføring efter torsdagens awardshow.
Flere vindernavne kom med i anden runde
Torsdag aften kom også TV 2 Creative på vinderlisten ved D&AD Awards med ’Københavnerbænken’ for TV 2 Danmark, der vandt en Graphite Pencil.
Hertil vandt Accenture Song og casen ’50 Queens’ for Golden Days en Graphite Pencil. Det samme gjorde ’Kindling Issue’ fra Alex Hunting Studio for Kinfolk.
Awardshowet havde i år fået 12.243 indsendelser, og der blev uddelt i alt 639 Pencils, heraf 2 Black, 1 White, 69 Yellow, 166 Graphite og 392 Wood.
Og så kom Danmark i øvrigt med en niendeplads ind i Top 10 over mest vindende nationer – foran Kina og lige efter Brasilien og Mexico.
Se de danske vindere ved D&AD Awards 2023 her
Backup Ukraine fra Virtue for Polycam 3D, Unesco
Yellow Pencil
– Digital Design / Use of XR
– Direct / Use of XR
Graphite Pencil
– Digital / User Participation
– Experiential / Community Activations
– Experiential / Use of Technology
Wood Pencil
– Digital / Use of Technology
– Direct / Innovation
– Impact / Initiative
– Media / Interaction
– PR / Reactive Response
Chillboards fra Nord DDB, DDB Chicago, adam&eveDDB for Molson Coors/Coors Light
Graphite Pencil
– Media / Press & Outdoor
Wood Pencil
– Spatial Design / Public Spaces
– Typography / Environmental
Iran-e Man fra New Land for Pairi Daeza
Wood Pencil
– Direction / Fashion Film
– Direction / Creative Use of Budget
Københavnerbænken fra TV 2 Creative for TV 2 Danmark
Graphite Pencil
– Spatial Design / Public Spaces
50 Queens fra Accenture Song, Meta for Golden Days, Kunsthal Charlottenborg
Graphite Pencil
– Spatial Design / Exhibitions and Trade Shows
Kindling Issue fra Alex Hunting Studio for Kinfolk
Graphite Pencil
– Magazine & Newspaper Design / Independent Magazines
The Resell Tag fra Uncle Grey for Samsøe & Samsøe
Wood Pencil
– Direct / Products & Services
New York Times – Story Portrait fra Droga 5 og Hello Monday for The New York Times
Wood Pencil
– Digital / User Participation