Juryen ved ungdomskonkurrencen Our Sustainable Future har voteret og fundet to vindercases blandt de 17, der var med i finalen.

Det oplyser Dorte Nielsen, formand for Creative Circle, der står bag konkurrencen, i en mail til Markedsføring.

Vinderen af posterkonkurrencen er ”100 different species”, skabt af Mathilde Jylov fra DMJX Grafisk Design. En plakat med ‘arter’, som de færreste ønske at bevare i naturen.

Og vinderne af filmkonkurrencen er ”A Day Without Water”, skabt af Tia Korpe, Jens Høll og Helene Hayman fra Den Danske Reklameskole. En konkret fortælling om, hvordan en dag kunne se ud, hvis man skulle gennemleve den uden vand.

Vinderne er blevet hyldet ved et arrangement i Grand Teatret her til morgen, den 24. april 2025, hvor alle årets shortlistede og de to vindere er blevet vist på det store lærred.

Se vinderfilmen her – og vinderposteren her.

Artiklen fortsætter under billedet.

Og her hyldes vinderen af posterkonkurrencen, Mathilde Jylov fra DMJX Grafisk Design. Foto: PR

”Det vil vi gerne se mere af”

Til vinderne lyder det Dorte Nielsen:

”Et varmt tillykke til vinderne af Our Sustainable Future: Mathilde Jylov og Tia Korpe, Jens Høll og Helene Hayman. Stort at se jeres fremragende og originale arbejde på storskærm i biografen. Tak fordi I har brugt jeres kreativitet til at gøre en forskel. Det vil vi gerne se mere af.”

Our Sustainable Future afholdes i år for femte år i træk og har udviklet sig fra at være en ren filmkonkurrence til nu også at rumme en posterkonkurrence.

Og interessen har været stigende: Sidste år modtog juryen således 116 cases fordelt på 16 film og 100 posters, men i år er der indkommet 149 cases fordelt på 28 film og 121 posters.

Ud over fejringen i Grand Teatret kan de to vindere se frem til yderligere hyldest den 6. juni, når årets Creative Circle Awards 2025 løber af stablen.

Det sker i Imperial, og her hyldes de unge vindere af Our Sustainable Future med en specialdesignet Creative Circle Award med en grøn ‘inner ring’.