Marina Nielsen har overtaget ledelsen af B2B CX-teamet og er blevet medlem af ledelsesteamet hos Impact Commerce.

Det skriver bureauet i en pressemeddelelse.

Det er ifølge meddelelsen en nøglerolle i Impact, hvor hun skal være med til at forme og fremme strategien for oplevelsesdesign og værdipositionering.  

”Marina forstår, at godt oplevelsesdesign ikke er pynt – det er en vækstfaktor for B2B. Hendes evne til at forbinde kundernes behov med målbar kommerciel effekt er præcis det, vores kunder søger,” siger Troels Bille Haugstrup, senior partner og CSO hos Impact Commerce, i meddelelsen.

Ifølge Marina Nielsen selv tiltræder hun sin nye stilling med en ambition om at øge Impact Commerces indflydelse hos eksisterende kunder:

”Jeg brænder for at samarbejde med vores B2B-kunder om at forme digitale oplevelser, der gør en forskel,” siger hun i meddelelsen.

Marina Nielsen kommer til Impact Commerce fra en rolle som digital development – global consumer services director hos Velux.