Efter halvandet år som seniorrådgiver hos kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting er Cathrina Dybdahl udnævnt til ny partner og træder ind i virksomhedens ledelse.
Cathrina Dybdahl kom til Ulveman & Børsting fra LEO Pharma i foråret 2021, og ifølge den administrerende direktør, Michael Ulveman, har hun gjort sig bemærket med sin evne til at forstå kundernes perspektiv og behov.
”Der er ingen tvivl om, at Cathrina er et ualmindeligt stort talent. I den tid, hun har været ansat hos os, har hun omsat sin forståelse for erhvervslivet til praksis til stor glæde og værdi for vores kunder. Derfor er det også meget naturligt, at hun nu indgår i partnerkredsen,” siger Michael Ulveman i en pressemeddelelse.
Før Cathrina Dybdahl kom til Ulveman & Børsting, har hun blandt andet været External Affairs Lead i NordicLEO Pharma.
Hun har desuden ad flere omgange været hos Rud Pedersen i rollen som først Public Affairs Manager og senere Public Affairs Director.