Lego er, endnu engang, vurderet som Danmarks mest værdifulde brand.
Det skriver analyseinstituttet Brand Finance, der hvert år vurderer værdien af internationale brands, i en pressemeddelelse.
Nummer to og tre på listen over danske brands er Nordea og Novo Nordisk.
Og højdespringeren på listen er Tulip, der ifølge Brand Finance har fordoblet sin brandværdi det sidste år.
Fra Brand Finance lyder det, at der er to markante trends for danske brands lige nu:
“Danmarks brand-landskab er todelt. Brands som Lego og Pandora bygger brandværdi hurtigt, imens produktionstunge industrivirksomheder virkelig mærker bæltet stramme lige nu. Samlet er den danske brandværdi vokset en smule, men de underliggende dynamikker er meget forskellige i forskellige kategorier,” udtaler Cristobal Pohle Vazquez fra Brand Finance.
Du kan se den danske top 10 over de mest værdifulde brands her:
1 Lego:
2 Nordea
3 Novo Nordisk
4 Maersk
5 Vestas
6 Pandora
7 DSV
8 Arla
9 Carlsberg
10 Ørsted