227 procent.

Så meget er det unge bureau Newfinal vækstet sammenlignet med dets første leveår – hvor det dog kun opererede i otte måneder.

Det skriver Newfinal i en pressemeddelelse til Markedsføring.

Omsætningen for bureauet i 2024 lander således på 9.245.782 kroner – med en bruttofortjeneste på 4.547.307 kroner, viser Newfinals årsregnskab. 

Før skat er bureauets resultat på 2.253.365 kr. og det samlede resultat på 1.744.634 kr.

Et godt forår grundlagde et godt år 

Det positive resultat er ifølge meddelelsen opnået på trods af, at bureauet kun havde to fastansatte medarbejdere i de første syv måneder af 2024.

Nøgletal for Newfinal

Newfinals nøgletal for 2024 (2023 tal i parentes)
Nettoomsætning: 9.245.782 kroner (2.827.200 kroner)
Bruttofortjeneste:: 4.547.307 kroner (2.243.453 kroner)
Resultat før skat: 2.253.365 kroner (1.699.688 kroner)
Årets resultat: 1.744.634  kroner (1.324.561 kroner)

Kilde: Virk

”Missionen var hurtigt at få flere med på holdet, men vi var nødt til at sikre en tilstrækkelig mængde kunder, en mere stabil projekt-pipeline, og dermed økonomien til at ansætte med ro i maven,” siger Søren Brix, der er founder og managing director, i meddelelsen.

Tidligt på året landede bureauet blandet andet DFDS, Coloplast og Højmark Rejser som kunder gennem pitches.

”Det var en game changer for os,” siger Søren Brix i meddelesen.

Mere bæredygtig vækst fremover

I løbet af 2024 ansatte man fire nye medarbejdere i Newfinal og flyttede til et større kontor.

Og i følge Søren Brix skal bureauet fortsætte vækstem gennem dets positionering og det faglige fokus, der har været formlen siden bureauet slog dørene op i foråret 2023.

Men selvom grundlæggerne ifølge meddelelsen fortsat tror på bureauets faglige formel, vil de alligevel korrigeres den en anelse.

Det skyldes, at 2024 krævede for mange såkaldte ”ydertimer”.

“Vi kalder 2025 for balancens år. Vi kommer til at arbejde hårdt på fortsat at vækste, både med nye ambitiøse kunder og flere dygtige medarbejdere, men det skal ske på en mere bæredygtig måde,” siger Lasse Vintersbølle, der er founder og creative director, i meddelelsen.