Efter fem måneder i sædet som marketingchef i Københavns Lufthavn har Julie Møller Lindblad sagt stop.

I et opslag på LinkedIn skriver hun, at det ikke var det rette match.

“Selvom jeg kun har mødt engagerede og dygtige kollegaer, og CPH står over for en spændende fremtid, må jeg være ærlig over for mig selv: Det var ikke det rette match,” skriver hun.

“Jeg er selvfølgelig ked af, at det kan føles som at skuffe nogen.
 Men jeg er også glad – for jeg tror på, at det vigtigste, vi kan gøre, er at lytte til os selv og have modet til at vælge det rigtige for os selv i længden.”

Julie Møller Lindblad stopper i jobbet den 31. marts og går derefter på jagt efter sin næste udfordring.