Den tidligere CMO og SVP for global marketing i Pandora, Jesper Hessel Damsgaard, rykker videre til B&O.
Her bliver han en del af en ny topledelse i rollen som chief commercial officer og som underdirektør.
Det sker samtidig med, at B&O også har fået ny adm. direktør i form af Gianfilipo Testa.
“Fra et dansk ikon til et andet. Jeg er mere end begejstret over at dele, at jeg slutter mig til B&O som underdirektør og chief commercial officer,” skriver han i et opslag på LinkedIn.
Han tilføjer, at han “ikke kunne forestille sig en mere spændende opgave end at hjælpe med at skrive næste kapitel af den (B&O’s, red.) historie”.