Marketsquare opruster på SoMe-rådgivningen med ny Head of Social.
Bureauet har ansat Emma Wittendorff, der kommer fra en stilling som senior social media-rådgiver på bureauet Sunrise.
“Tusind tak for tilliden og ikke mindst den varme velkomst! Det er en fornøjelse at være blevet en del af et hus fyldt med dygtige og ambitiøse mennesker, og særligt at få lov til at nørde sociale medier med et mega sejt team på en masse spændende kunder og projekter,” skriver Emma Wittendorff i et opslag på LinkedIn.
Den nye SoMe-chef har tidligere stået bag den succesfulde podcast Helt Væk sammen med influencer Anders Hemmingsen, da hun var podcastvært på B.T.