Verdens bedste håndboldspiller og årets danske sportsnavn, Mathias Gidsel, har fået en ny personlig sponsor i form af Nordic Dream.
Det oplyser sengeselskabet i en pressemeddelelse. Nordic Dream og Mathias Gidsel går desuden ud med en række “dokumentarer”, hvor der bliver sat fokus på rejsen til at blive verdens bedste.
“Vi har fulgt Mathias tæt lige siden de første kampe i GOG-trøjen, og at se ham vokse fra et ungt talent til nu at være verdens bedste håndboldspiller har været en utrolig rejse at følge med i. Vi er enormt stolte over, at Mathias har valgt os som sin partner. For os er det her det perfekte match, fordi vi deler de samme grundlæggende værdier: flid, jordbundethed og en stræben efter det absolut bedste,” lyder det i pressemeddelelsen fra Lars Hansen, direktør i Nordic Dream.
Mathias Gidsel udtaler:
“Når jeg samarbejder med andre, handler det om at hente de sidste procenter for at blive et bedre menneske og en bedre håndboldspiller. At være den bedste kræver vilje og ekspertise, og den hjælp, jeg har fået hos Nordic Dream til at optimere min søvn, har været imponerende,” siger Mathias Gidsel.
Mathias Gidsel er den store stjerne for det danske herrehåndboldlandshold, der bliver skudt i gang torsdag den 15. januar.
Du kan se det første afsnit i serien fra Nordic Dream og Mathias Gidsel her: