Merkle har ansat David Heilmann og Peter Laub som henholdsvis ny chief growth officer og sales director. Sammen skal de drive transformation og vækst for kunder, lyder det fra bureauet.
David Heilmann og Peter Laub er begge netop startet i Merkles interne vækstenhed Merkle Growth.
Det skriver Mekle i en pressemeddelelse, der afslører at titlerne på de to i deres nye roller bliver henholdsvis chief growth officer og sales director.
Ifølge meddelelsen kommer David Heilmann med erfaring fra iværksætteri, digital marketing og management consulting.
Som CGO i Merkle Growth kommer hen med egne ord til at være ”spillende træner”– med ansvar for at inspirere, coache og drive markedstilgangen.
”Jeg har en bred forståelse for marketing, e-commerce og kundens forretning – og min styrke ligger i at sætte det hele sammen,” siger David Heilmann i meddelelsen.
”Ikke ud fra en softwarehat”
Peter Laub kommer med en baggrund som softwareudvikler og -arkitekt og har siden bevæget sig over i product management, strategi og salg -– bl.a. hos Sitecore og Adobe.
Som sales director får Peter Laub ifølge meddelelsen ansvar for større kunder i Danmark.
”Jeg glæder mig til at løse kundernes behov på deres præmisser i det dynamiske marked – ikke ud fra en softwarehat med en bestemt farve. Jeg har altid været drevet af transformation og kundebehov, og det er præcis det, jeg vil bidrage med i Merkle,” siger Peter Laub.
Kunderne efterspørger ekspert-modspil
Merkles president, Northern Europe, Bobby Hollingsworth er begejstret over de nye kolleger i Merkle Growth.
”Kunderne efterspørger i høj grad modspil fra eksperter, som både har fingeren på pulsen i forhold til de nyeste teknologier, men som også har forankret hands-on erfaring med Enterprise-løsninger,” siger han i meddelelsen og fortsætter:
”David og Peter kender on nogen udfordringerne og kan træde naturligt ind i rollen som betroet partner. Og samtidig er de bare supersympatiske og energiske personer, som alle vil elske at arbejde sammen med.”’