”Min far”, ”Vores lærer”, ”Min mand”, ”Vores søn”.
En række danskere – heraf flere kendte personer – udtaler hver to ord i TV 2’s kampagnefilm for dette års ’Knæk Cancer’, som netop er gået i luften.
Budskabet, der skal formidles i år, er: ”Alle kender nogen”.
Og blandt de kendte finder man tidligere EU-kommissær og måske kommende chef for Den Europæiske Investeringsbank, Margrethe Vestager, stjernearkitekten Bjarke Ingels, Formel 1-køreren Kevin Magnussen, rapperen Tessa og tennisspilleren Holger Rune.
Ikke mindst hører vi også fra den danske astronaut Andreas Mogensen, der sender sin hilsen fra rummet, hvor han lige nu befinder sig på Den Internationale Rumstation (ISS).
Slipper lyset ind
I filmen møder vi først en elev til en kræftramt lærer. Samme lærer får også lov til at afslutte filmen, da hun vender tilbage til sin klasse igen.
Credits
TV 2
Jacob Weinreich, CMO
Anna Støvring, Brand Manager
TV 2 Creative
Chaga Signe Bruun, Creative Director
Kristian Vestergaard, Art Director
Thomas Fabricius, Copywriter
Charlotte Refslund, Producer
Line Smed, Lead Social Media manager
Kevin John Vestdam, Film creative
Louise Færch, projektleder
Chemistry Film
Kevin Koch, sound design
Nurali Kushkov, colorist
Jonas Blond, instruktør og fotograf
Freddie Smith, klipper
Og mellem de to scener hører vi fra en række danskere, der fortæller os, hvilken relation de har oplevet kræft i.
”Det har været vigtigt for os at ramme en tonalitet, hvor vi både tør tage fat i den svære samtale – men samtidig efterlader os allesammen med et håb, som den unge lærerinde symboliserer,” siger Senior Brand Manager på TV 2, Anna Støvring, i en pressemeddelelse og uddyber:
”Vi plejer at sige, at på TV 2 slipper lyset altid ind. Og det gør det heldigvis også for mange af os, selv når det drejer sig om kræft.”
Har haft det tæt på
Anna Støvring siger i meddelelsen om valget af året tema:
”Vi har i år valgt at kredse om det faktum, at rigtig mange danskere desværre har eller har haft kræft tæt inde på livet. Derfor hedder årets linje ”Alle kender nogen”, og det budskab, synes vi, kommunikeres stærkt gennem et mix af kendte og ikke-kendte danskere,” siger hun i meddelelsen.
Sidste år indsamlede ’Knæk Cancer’-indsatsen tæt på 118 millioner kroner, der blev sendt videre til projekter inden for forskning, patientstøtte og forebyggelse.
Den nye film kan ses på TV 2’s platforme frem til og med ’Knæk Cancer’-ugen i uge 43.
Se filmen herunder: