Forrige år var det skuespilleren Michael Cera, hvis navn blev brugt til at reklame for hudplejebrandet CeraVe.
Nu er det Jude Laws tur til at med tungen i kinden at bruge sit efternavn i kommercielt øjemed.
Hollywood-ikonet er frontfigur for AI-selskabet Legora, der specialiserer sig i jura, og som nu går i markedet med sin første globale brandkampagne.
Indsatsen kommer efter en kapitalindsprøjtning på 550 mio. dollar, efter at virksomheden for nylig blev værdisat til 5,5 mia. dollar.
Det skriver NoA-bureauet Åkestam Holst, der har udviklet kampagnen, der er bygget op om payoffet “Law just got more attractive” , i en pressemeddelelse.
“Vi valgte Jude Law af den åbenlyse grund – hans navn – men også på grund af hans tidløse og ubesværede tilstedeværelse. Han hjælper os med at skære igennem støjen og gøre legal AI så attraktivt, som det bør være,” siger Stuart Shingler, VP Marketing hos Legora, i meddelelsen.
Kampagnen rulles ifølge NoA / Åkestam Holst ud på digitale og sociale kanaler med USA, Storbritannien og Norden som prioriterede markeder.
Derudover bliver den suppleret af premium out of home-placeringer i New York, London og på tværs af Skandinavien.
Hos NoA / Åkestam Holst siger creative director Joakim Khoury om den kreative baggrund for kampagnen:
“Overraskende ofte viser en dum idé sig at være den klogeste strategi – og det var tilfældet her. Vores opgave var at positionere Legora som den oplagte partner for fremtidens jura. Så hvem skulle man ellers ringe til, hvis ikke Jude?”
Du kan se to af en række længere kampagne film med Jude Law nedenfor: