”Ledelsesmæssig støtte var ikke tilstrækkeligt til stede, og det var det, der gjorde, at trivslen i branchen faktisk var skidt.”

Sådan lyder i den nye episode af Indsigten fra Morten Kjær, der efter han stoppede som bureauchef for NoA Consulting lavede sin egen undersøgelse af sammenhængen mellem dårlig ledelse og den mistrivsel, han oplevede i den kreative branche.

Morten Kjærs selvfinansierede undersøgelse tegnede et tydeligt billede af, hvor ledere typisk fejler i forhold til deres ansatte.

”Dér hvor medarbejdere oftest føler sig efterladt på perronen er der, hvor de ikke får hjælp til at prioritere og ikke får stillet klare forventninger,” siger han i Indsigten.

Du kan høre mere om Mortens Kjærs undersøgelse og få hans 10 bud på bedre ledelse i den kreative branche i episoden ’Mortens opskrift på bedre ledelse i branchen’.

Du kan høre podcasten direkte i afspilleren nedenfor eller finde den på Spotify, Podimo eller i Apple Podcasts.