Den blå pakkedistributør GLS fik i slutningen af sidste år ny brandidentitet, og nu er de klar med en tilhørende kampagne, der skal være med til at revitalisere GLS.

Pakkefirmaets nye kampagne lægger vægt på, at de leverer noget større end pakker og taglinen lyder “Er det vigtigt for dig, er det vigtigt for os”. Det bliver rullet ud i korte og længere film til TV, digitale og sociale medier.

”Vi er meget bevidste om, at vi ikke bare leverer pakker fra A til B. Vi leverer minder, overraskelser og ikke mindst forventningens glæde. Det er dét, vi fokuserer på i vores nye kampagne,” skriver Jana Hartwich, Director IT & Commercial Services ved GLS Denmark, i en pressemeddelelse og tilføjer:

”Hver eneste forsendelse er vigtig for både afsender og modtager, og det er altafgørende for os at leve op til den tillid, de bogstavelig talt lægger i vores hænder. Det er et ansvar, vi gør os umage for at leve op til hver dag. Og det afspejles heldigvis også i vores ratings på Trustpilot”. 

Her er den lange udgave af filmen fra GLS.