”Hele præventionsverdenen er vildt svær at navigere i.”

Sådan lyder det fra podcastvært og influent, Ida-Sophia Petersen, i ny kampagne-film fra Splay One og Bayer, hvor hun er en af flere kendte, og mindre kendte stemmer, der kommer til orde.

”Hvordan kan vi være i 2022 og stadig ikke snakke åbent om prævention?,” lyder det således fra influent Eiljah Kashmir Ali, der identificerer sig selv som ’non-konform’.

Kampagnen ”Hvad Er Du Til?” kommer på baggrund af undersøgelser (af henholdsvis Projekt Nexus og Sex & Samfund), der viser, at på trods af at 84 procent af unge mellem 15-24 år tilkendegiver, at de har ’seksuelle behov’, så vælger halvdelen ikke at beskytte sig under akten – på et kalenderår.

Så selvom den sexpositive bølge måske nok har ramt Danmark, er det således ikke beskyttelse, der ligger øverst på dagsordenen hos unge, når kroppe skal udforskes. ”Hvad Er Du Til?”-kampagnen skal derfor promovere Bayer’s informationssite MinPrævention.dk, der opfordrer alle unge, uanset køn og seksualitet, til at tage stilling til prævention.

Du kan se ”Hvad Er Du Til?”-kampagnefilmen her nedenfor.

For at se indholdet skal du acceptere cookies.

Opdater dine indstillinger
Her influent Eiljah Kashmir Ali.

Det er tredje år i træk, at Splay One og Bayer er gået sammen om at skabe en kampagne til hjemmesiden.

“Vi er nået mange unge de tidligere år, hvor vi har fokuseret på kvinder. Men der er sket et skift i samtalerne omkring sex og alt tyder på, at tiden endelig er til, at ansvaret ikke kun skal ligge på kvindernes skuldre,” siger Stina Bach Loefqvist, der er head of men & womens healthcare i Bayer og tilføjer:

”Vi håber, at denne kampagne kan være med til at bryde tabuet om ‘præventionssamtalen’, så alle kan finde frem til den type (prævention, red.), der passer bedst til dem.”