Det klassiske danske annoncemarked — TV, print og lyd — havde et hårdt 2023.
Det viser analysehuset IRM’s årlige rapport om det danske reklamemarked 2023, også kaldet Reklameforbrugsundersøgelsen.
Ifølge rapporten lå det samlede danske reklamekøb for 2023 på 16,6 milliarder kroner. En tilbagegang på 2,8 procent sammenlignet med 2022.
Og billedet, der tegner sig, er klart: De klassiske medier som TV, trykte nyhedsmedier og lyd går tilbage, mens købet af online-reklamer vokser.
Ifølge IRM’s tal faldt reklamekøbet i trykte medier sidste år med 18,4 procent sammenlignet med året før.
Faldet i annoncørernes køb af TV-reklamer var på 13,6 procent, mens lydmedier fik 6,9 procent færre reklamekroner ind.
Danske Medier råber vagt i gevær
Reklamekøbet på sociale medier har det, ifølge IRM’s tal, til gengæld glimrende og er vokset med 12,6 procent. Samtidig er online-video vokset med 5,7 procent og search med 3,1 procent.
Og de nye tal har fået medievirksomhedernes organisation, Danske Medier, til at råbe vagt i gevær.
I en pressemeddelelse skriver Danske Medier således, at virksomhederne, der udbyder onlinereklamerne – som for eksempel Meta, der står bag Facebook og Instagram – nu kun er ”under ét procentpoint fra at sidde på halvdelen af hele den danske annonceomsætning”.
Og det bekymrer organisationens vice adm. direktør, Marianne Bugge Zederkof:
”Disse tal bør føre til en overordnet debat om, hvilket ansvar man som annoncør er villig til at tage på sig, og hvad man vil associeres med,” skriver hun i en pressemeddelelse, og uddyber:
”Det er et stort problem, at pengene flyder direkte ned i lommerne på gigantiske udenlandske techvirksomheder, der ikke tager ansvar for falsk indhold på deres platforme, og som udfordrer vores demokrati, vores offentlige samtale og befolkningens trivsel.”
