Det ét år gamle bureau Newfinal har vundet rederiet DFDS efter pitch, og samarbejdsparterne lancerer nu deres første kampagne. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Newfinal er nyt creative lead bureau for transport- og logistiskselskabets globale forretning og får overordnet ansvar for kreativitet og strategi på tværs af brand og produkter i B2B-forretningen, lyder det.

”Vi er stolte over, at vi kan gøre os gældende overfor en størrelse som DFDS. Det lykkes vi med på grund af vores baggrund, og fordi vi som bureau fokuserer på det, vi er bedst til; at komme helt tæt på vores kunder med strategisk og kreativ rådgivning, som vi kobler med de rigtige partnere til at løse de forskellige behov,” skriver Newfinals medstifter og managing director, Søren Brix, i meddelelsen.

”Der er ikke bare tale om en enkeltstående kampagne, men startskuddet på en ny måde at arbejde med marketing hos DFDS, hvor vi konsistent skal dyrke det, der gør dem unikke, og differentierer dem i markedet,” udtaler han.

DFDS har de senere år intensiveret deres marketing- og kommunikationsindsats på tværs af kategorier, markeder og målgrupper, udtaler Mark Næstved, creative director hos DFDS, i meddelelsen.

”Og det blev i forbindelse med det, klart for os at vi havde brug for et bureau, der kunne hjælpe med at løfte vores brand- og produktkommunikation kommercielt,” lyder det fra Mark Næstved.

Ny måde at arbejde med marketing på

Den første kampagne fra DFDS og er døbt ‘Onwards’, og den skal tale mere til virksomheder end mennesker, fortæller Newfinals medstifter og creative director, Lasse Vintersbølle.

Se hero-film herunder. Artiklen fortsætter under videoen.

”Kampagnens kreative omdrejningspunkt er derfor centreret omkring det universelle, menneskelige øjeblik, hvor vi spørger os selv, ”Hvad gør vi herfra?”. Et spørgsmål, der stilles dagligt i de fleste virksomheder på tværs af markeder, og som kun bliver mere relevant med de globale forandringer og udfordringer, verden står overfor. Et spørgsmål, der inviterer til at finde nye løsninger og skabe forandring sammen,” skriver Lasse Vintersbølle og tilføjer:

”For DFDS er ’Onwards’ fremadrettet svaret og løftet til kunderne, men også en manifestation af deres positive og løsningsorienterede mindset, som transport og logistik kræver i dag.”

Kampagnefilmen er udviklet i samarbejde med produktionsselskabet Honeytrap.