“Vi tager i dag afsked med Vejle Fjord”

Et sart grønt og hvidt dannebrog kommer til syne over buskene. Det er på halvt. Lidt efter, stavrende med flagstangen, viser en alternativist i regnbuefarvet strik sig på toppen af skråningen. 

Der er stadig en time til, at begravelsen begynder, men det er begyndt at pible frem med mennesker.

 “Jeg er barnefødt her, og jeg kan huske en tid, hvor du kunne hive torsk op af Vejle Fjord,” siger en kvindelig pensionist, mens hun får et program stukket i hånden af en frivillig fra Greenpeace.

Bagefter kommer et ældre ægtepar med en lagkage pakket ind i knitrende cellofan. “Hvil i fred Vejle

Fjord,” står der skrevet med chokolade på marcipanen. De når lige at få stukket et program ind mellem fingrene, inden de målrettet går ned ad skråningen, ned mod friluftsscenen, der bortset fra bagvæggens fem glaspartier er holdt i træ.

Gennem vinduerne kan man se solstrålerne danse på Vejle Fjords overflade. Midt på scenen står den. Kisten. De traditionelle træsider er skiftet ud med glas og giver frit udsyn til afdøde: et par liter grumset havvand hevet op fra fjorden. Lagkagen bliver lagt for foden af kisten mellem bårebuketter.

Programmet afslører, at den symbolske begravelse af Vejle Fjord begynder kl. 11. Anledning er, at den som mange andre af Danmarks indre farvande er noget nær dødt. Sidste år filmede man i 70 timer fjordens havbund.

Der blev kun registreret én fisk.

Begravelsen er stablet på benene af Greenpeace og Danmarks Sportsfiskerforbund. Men ideen og kistens design er udtænkt af et par kreative fra &Co. Under begravelsen vil der være fællessang, mindeord ved forfatteren Carsten Jensen og politikeren Martin Lidegaard, og håbsandagt forestået af en lokal præst samt gravøl.

Til den tid vil omkring 1.000 mennesker være samlet på skråningen, påskeliljernes gule kroner vil være trådt ned af børnefamilier, aktivister og pensionister, og et sted blandt dem vil Jonathan Slyngborg Fjord, &Co.’s senior kreative og en af idemændene bag begravelsen, myldre rundt og tage billeder til den Cannes-indstilling, bureauet arbejder på.

Men lige nu ånder alt fred og ro.

Det er et par klatøjede kreative fra &Co., der nogle timer tidligere står samlet ved friluftsscenen og kigger på, at frivillige fra Greenpeace gør de sidste detaljer klar. I baggrunden hænger Vejlefjordbroen frit i morgendisen.

Udover Jonathan Slyngborg Fjord tæller &Co.-holdet planner Mark Ellegaard, account manager Christoffer Petri og kreativ direktør og partner Claus Collstrup. Et par af dem kom dagen forinden og var et smut forbi den vejlensiske bodega The Cat and Barrel.

Senere fortæller Claus Collstrup, hvordan de lokale havde givet omgange. Særligt én var opsøgende og fortalte, hvordan nyheden om begravelsen havde spredt sig i Vejle.

“Alle havde hørt om det, sagde han,” siger Claus Collstrup inden han gør sin stemme dybere for at imitere bodegagæsten: “Det bliver helt vildt. Der kommer nok 30,” fortsætter han og slår ud i et grin.

Derudover går en del af snakken over morgenkaffen på, at Stram Kurs rygtes at være til stede. To personer har taget opstilling lidt længere nede ad stien, der løber langs fjorden, med en rød og hvidternet dug spredt over et bord, kaffe og et par sammenpakkede bannere.

“Hvad tror I, de laver her,” spørger Christoffer Petri ud i gruppen, der mistroisk spørger tilbage, om han nu er sikker på, at det er Stram Kurs. Men det er det, skal det vise sig, og de er mødt op i en støttedemonstration til begravelsen af Vejle Fjord.

På bannerne står der “stop forureningen” i røde versaler.

Mere mærkeligt bliver det kort efter, da det kommer os for øre, at et marsvin er strandet i vandkanten, ikke langt fra begravelsen. Vi står godt 10 personer, heriblandt de to fra Stram Kurs, og kigger på den strandede hval. Den er grå og glat. Ikke meget længere end et voksent menneskes arm.

En gang imellem pruster åndehullet vand op i luften. Det føles nærmest ulovligt at se dyret rokke hjælpeløst fra side til side, men der er enighed om, at man ikke kan gøre noget.

“Lidt mere rundt, makker,” siger en af tilskuerne, og et par klapper.

Så er det, som om der sker noget. Marsvinet får løsrevet sig, og pludselig forsvinder den ud i fjorden igen.

Det virker symbolsk, eller også har &Co. bare været ekstra grundige i deres happening, joker jeg, da jeg kommer tilbage til forsamlingen.

Kaare Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund og en af hovedtalerne, er stødt til, og han forklarer, at det intet har med iltsvindet i fjorden at gøre.

Marsvin trækker vejret over vandet.

Mark Ellegaard fortæller Kaare Ebert, at der allerede er et par medier, der har efterspurgt at snakke med ham. Blandt andet er DR, TV 2, AFP, Altinget, P4 og Vejle Folkeblad til stede.

“I dag prostituerer vi os til medierne i den gode sags tjeneste,” joker Kaare Ebert.

Lidt efter står Kaare Ebert på scenen og byder velkommen. Et par hunde blandt publikum er kommet gevaldigt op at skændes. Kaare Ebert er ikke nået meget længere end til “velkommen”, før en TV 2-journalist fra scenekanten stopper ham. Deres mikrofon sidder ikke ordentligt på.

“Alt for TV 2. Og DR, der sidder i den anden side,” siger han ud til publikum, der griner tilbage.

“Vi tager i dag afsked med Vejle Fjord, som vi kender den, som vi kendte den. Selvom fjorden ikke er stendød, der er stadig liv lidt længere ude, er den så spoleret, ødelagt og dysfunktionel, at den er mere død end levende,” fortsætter han og tilføjer senere i talen:

“Formålet med arrangementet er at mindes fjorden og alt det gode, den stod for. Men det er også at gøre hele Danmark opmærksom på, at havmiljøet er ekstremt presset og tæt på at kollapse. Og det er selvfølgelig at vise de ansvarlige politikere, at havet er blevet en folkesag. Det dokumenterer I i allerbedste forstand.”

Imens hjælper Claus Collstrup &Co.’s videograf med at finde de rigtige skud. Efter i dag er der 14 dage til, at de skal indsende casevideoen til verdens største reklamefestival, Cannes Lions, og Mark Ellegaard hjælper medierne med at komme i kontakt med de forskellige kilder. Intet af fokus er på reklamebureauet.

“Vi skal ikke have noget fokus. Vi laver ideer, vi skal ikke lave løsningen. Det skal dem, der ved mest om det,” siger han.

Jonathan Slyngborg Fjord vandrer rundt mellem fronten af scenen og publikum og fotograferer. Langt de fleste har vandrebukser på med et utal af lommer, og man tænker, at Spejder Sport eller Friluftsland kunne tjene kassen med en lille bod.

De fleste tilskuere er fra Vejle og har set den voldsomme udvikling.

“Vi havde TV 2 med ud at sejle for 40 år siden. Dengang var der torsk og sild, nu er der intet,” siger en af de lokale.

Andre er kommet langvejs fra. Nogle har bannere med. “Omlæg landbruget nu,” står der på det ét.

“Hvil IKKE i fred… men genopstå fra de døde!!” står der på et andet over et billede af en fladfisk på et kors.

En fra kunstpartiet er i klædt ud som en superhelt iklædt et lyserødt morphsuit, der mest enkelt kan beskrives som et slags menneskeligt kondom, grønne overalls, rød kappe og maske.

“To ældre damer brød ud i gråd, så snart vi begyndte at synge,” beretter Christoffer Petri, da den første vise er sunget.

Resten af programmet forløber planmæssigt. Forfatteren Carsten Jensen holder en tale, hvor han starter på det odiøse i at begrave et stykke natur.

“Ikke blot i modstrid med alle religiøse liturgier, men direkte naturstridigt at begrave et stykke natur,” siger han og tilføjer:

“Vi skal alle dø, sådan er livet, et evigt liv på jorden er ingen tilstået, men naturen vil altid være der. Livet på jorden har et langt åndedræt, også når det ånder med gæller, og så pludselig er der en hel fjord uden liv.”

Og han har ret. Der er noget bizart ved at begrave et stykke natur. En ting er det performative ved det. Samtidig føles det som at opdage sine forældres dødelighed. Erkendelsen af, at evigheden kommer med et punktum.

Carsten Jensen får store klapsalver, da han i sin tale siger, at det er landmandens udledning af kvælstof, der er med til at kvæle fiskene i Vejle Fjord.

Dernæst indtager også socialdemokraten Søren Peschardt, der er formand for klima-, natur- og miljøudvalget i Vejle Kommune, og Radikales partileder, Martin Lidegaard, scenen.

Partilederen har fyldt et syltetøjsglas med vand fra Vejle Fjord og lover fra scenen, at han vil tage det med til alle forhandlinger på Christiansborg, der handler om området.

“Så lad os i dag ikke kun sige farvel til Vejle Fjord, men lad os samtidig forpligte hinanden – uanset politisk observans – til at ære dens minde ved at arbejde for dens genopstandelse,” siger politikeren.

Den lokale sognepræst, Sarah Kragh Dedieu, er dagens sidste taler. Hun er i fuldt ornat, sort kjole og hvid pibekrave og skal lede forsamlingen i en håbsandagt, der skal skabe tro på, at Vejle Fjord kan reddes.

Præstens eneste krav var, at hun ikke måtte stå ved siden af den alternative kiste, så den er blevet dækket til i et sort lagen. Men lagenet er ikke stort nok. Derfor er Mark Ellegaard røget på scenen og forsøger at lægge et tæppe, han har lånt af publikum, over den blottede ende.

Det lykkes, og præsten begynder sin andagt med udgangspunkt i skabelsesberetningen, teksten hvor Gud skaber lyset, vandet, væsener og mennesker.

“Desværre har der gennem historien været en udbredte misforståelse af den bibelske skabelsesberetning i det, at den mere eller mindre bevidst er blevet og stadig bliver brugt som undskyldning for menneskers ret for at forvalte naturen og dens ressourcer forgodtbefindende,” tilføjer hun afsluttende.

Mennesket har, siger sognepræsten, set sig selv som egenrådig hersker, adskilt fra naturen, og det har haft ødelæggende konsekvenser.

“Vi skal se på naturen og hinanden på en anden måde, hvis ødelæggelserne skal stoppe. Vi skal kigge på kloden med kærlige øjne.”

Efter præstens tale er der gravøl doneret af bryggeriet Anarkist og designet til lejligheden af Jonathan Slyngborg Fjord.

Egentlig ville man have nedsunket gravstenen i vandet, men fordi der blev indgraveret “Her hviler Vejle Fjord. Må du genopstå”, tæller stenen som et kunstværk, og arrangørerne har ikke fået tilladelse fra kommunen.

Greenpeace uddeler flyers, hvor man kan donere en mindegave på 100 kroner over SMS, der skal hjælpe med at genoplive Vejle Fjord.

“Vi valgte Vejle Fjord, fordi det er blevet symbolet på vores døde farvande. Det har fået meget omtale, og det kunne vi hægte os på,” siger Claus Collstrup, der understreger, at præsten var enormt vigtigt for arrangementets gennemslagskraft.

“Vi har tydeligvis ramt noget, der rører folk, for vi er langt over, hvad et reklamebureau-event normalt kan trække,” lyder det fra Claus Collstrup.

I vandkanten står Jonathan Slyngborg Fjord med sin kæreste, deres to børn og hans svigerforældre, der alle er kommet fra København. Han er udmattet.

“Jeg er sindssygt lettet over, at der er kommet så mange mennesker. Jeg håbede, at der ville dukke mange mennesker op og meget presse, for pressen kan sprede det og bryde gennem lydmuren. Den største drøm er, at det her projekt kan rejse ud over grænserne,” siger han. Han har en fiskefrikadelle i hånden. Så tilføjer han:

“Tænk, hvis vi skal begrave Great Barrier Reef om et år.”