Øresundsbron lancerer i dag den ny brandmaskot Gustav, der er en 3D-animeret bebrillet, hvid havmåge.
Det skriver Øresundsbron i en pressemeddelse.
Lanceringen af Gustav markerer ifølge meddelelsen samtidig starten på en ny brandplatform, der er udviklet i samarbejde med EssenceMediacom.
Gustav er ”en omsorgsfuld, optimistisk og charmerende havfugl”, der skal styrke kendskabet til ØresundGO – som er en rabataftale, der skal sikre brugere af broen den laveste pris med bil over Øresundsbron, lyder det det i meddelelsen.
Målet med den nye brandplatform og Gustav er, at skabe og øge kendskab og kvalificeret kendskab til ØresundGo-servicen, som er dalet i kendskabsgrad efter at servicen skiftede navn fra BroPas..
“Med Gustav har vi haft en ambition om at styrke ØresundGO ved at skabe et tydeligt og attraktivt brand. Gustav hjælper med at forklare, hvad ØresundGO står for og tilbyder,” siger Jenny Olsson,der er marketingchef hos Øresundsbron, i meddelelsen.
”Vores nye brandmaskot er designet til at skabe en ensartet oplevelse af brandet i alle kommunikationskanaler, hvilket bidrager til øget genkendelighed og engagement for ØresundGO, ligesom Gustavs unikke udtryk skiller sig ud fra mængden, hvilket vi forventer resulterer i en større effekt og øget opmærksomhed,” tilføjer hun.
Ifølge meddelelsen skal Gustav være mere end bare en maskot; han skal en ambassadør for hele Øresundsregionen, der udover ØresundGO-produktet også skal inspirere kunderne til at udforske begge sider af sundet.
Inspireret af en charmerende rejse-guide
Ifølge Jenny Olsson er Gustav inspireret af en charmerende, rejseglad guide.
”Der er energisk, livlig og optimistisk. Han udstråler en klog og prisbevidst attitude, der gør ham troværdig i en brandingsammenhæng. Han er oprigtig, venlig og moderne – og kommunikerer altid med et glimt i øjet. Vi tror, at både danskere og svenskere vil holde af ham,” siger hun.
Hos EssenceMediacom, som Øresundsbron siden 2023 har haft som integreret marketingbureau, er man glade for samarbejdet med Øresundsbron, der er mundet ud i den nye maskot.
“Vi er utroligt stolte af samarbejdet med Øresundsbron og at have været med til at bringe Gustav til live. Vi har opbygget et partnerskab, hvor vi kan udfordre hinanden og skabe innovative løsninger sammen, der flytter nålen,” lyder det fra Lise Heiselberg, der er senior insight & strategy lead på bureauet.
Øresundbron oplyser, at danskere og svenskere vil møde Gustav på tværs af en bred vifte af kanaler, herunder Adressable TV, udvalgte Out Of Home-placeringer, radio, online display og SoMe, samt i nyhedsbreve og på Øresundsbron.com.
De kan se den danske og svenske version af kampagnefilmen nedenfor.