Det danske energiselskab Ørsted har leveret lidt af et marketing-power-move i anledning af COP27 – konferencen for verdensledere, hvor fremtidens klimaaftale skal laves.

Ørsted købte nemlig forsiden på verdens måske største avis – The New York Times – og forvandlede det til et markant og snedig annonce-omslag, der blev omdelt i 5.000 eksemplarer på COP27.

Her lød det på forsiden – når den var foldet sammen – GIVE UP med versaler.

Men i det sekund, man foldede forsiden ud, åbenbarede det samlede budskab sig også: “GIVE UP BUSINESS AS USUAL. AND BUILD GREEN ENERGY RIGHT NOW.”

LinkedIn forklarer Jonathan Lang, Global Strategy Lead, Branding & Marketing hos Ørsted, at man med annoncen gerne ville ud med et skarpt budskab, der skulle blive bemærket, selv hvis man ikke læste avisen.

“Forsiden og bagsiden skulle formidle budskabet klart og tydeligt, selvom man ikke samlede avisen op,” skriver han på LinkedIn.

“Ørsted er ikke et purpose-brnd. Vi er et purpose-selskab, og det reflekterer vores brand. Brandets rolle og vores aktivering af det er at beslutte, hvilke af vores mange historier og milepæle, vi skal bringe frem. Hvordan vi gør det udvikler sig konstant, og jeg er meget begejstret for at se, hvor vi den udvikling bringer os hen,” skriver han videre.

Opdateret kl. 13.24, 15/11: Det er tilføjet, at avisen blev omdelt i 5.000 eksemplarer ved COP27.