Marketing-topchef sætter karrieren på pause for at rejse med familien

“Normalt handler alting om at melde sig på banen, tage ansvar og melde sig ind. Men det her handler om at melde sig ud. Og det har jeg aldrig prøvet før i mit liv.”

Sådan lyder det fra Troels Bjørn Thorn – Head of Global Branding & Marketing hos Ørsted – der lige nu sammen med sin hustru, Line, og parrets tre børn på 12, 9 og 5 år på vej ud i et syv måneder langt eventyr i Asien, Australien, Stillehavet og omegn.

Troels Bjørn Thorn har besluttet sig for at tage orlov fra sit marketing-topjob for at få en periode, hvor familien kan være tæt sammen.

”Vi skal have noget tid sammen og prøve at bryde det lange arbejdsliv med en pause, før børnene stikker af. Så Line har sagt sit job op og er for første gang i sit liv arbejdsløs, og jeg har fået orlov fra mit arbejde,” siger Troels Bjørn Thorn til mediet Markedsføring, dagen før familien i første omgang rejser til Thailand.

”At vi gør det på den anden side af jordkloden, er sekundært. Det vigtigste er at prøve at finde noget tid sammen.”

Derfor har Troels Bjørn Thorn og han hustru også gjort meget ud at tale med børnene om, hvad det er, familien begiver sig ud i.

”At det ikke er som en ferie med is hver dag, og ud at spise hver dag. Det er en pause, hvor det vigtigste er at være sammen. Vi skal også hjemmeskole børnene, så vi skal sammen finde en ny hverdag i en periode,” siger han.

Ankommet til Thailand starter familien dog med et par ugers ”klassisk ferie”.

”Det gør vi for at brække turen over og lige ’falde lidt ned’, for det er en stor ting at bryde ud af hverdagen. Og det har krævet mere, end man skulle tro at gøre det. Der er mange bånd, der skal rives over midlertidigt for at bryde ud,” siger Troels Bjørn Thorn og tilføjer:

”Det har været lidt af en øjenåbner at opleve, hvor mange forpligtelser og krav, der skal sættes på pause for at kunne realisere det her. Så vi skal lige lande og finde ud af, hvordan pokker griber vi de syv måneder an.”

Efter Thailand er målet Vestaustralien, hvor en campervan nu venter.

”Vi tager til Perth, som er verdens mest øde storby med over en million mennesker. Det skyldes naturen, vejret og surf-mulighederne. Og en livsstil, som vi håber på at kunne finde derude.”

Men bortset fra det, er der ikke meget, der ligger fast.

”I virkeligheden er planen netop ikke at have en fuldstændig snorlige plan. Vi tænker Australien og Stillehavsområdet ud fra tanken om, at hvis man endelig gør sådan noget her, så skal det være steder, man ikke bare lige rejser hen på normale ferier. Men derudover ved vi ikke så meget endnu,” siger Troels Bjørn Thorn.

Hvornår opstod idéen oprindelig hos jer? Og hvor?

”Det kan jeg datere rimelig konkret, for vores er 5, 9 og 12 år gamle, og det var da vores ældste, Ella, var et par år. Så det er omkring 10 år siden,” siger Troels Bjørn Thorn og tilføjer:

”Det var på en sommerferie i Sydfrankrig. Der kan jeg huske, det blev alvor. Der kiggede vi på hinanden og sagde, ok, nu har vi fået et barn, og vi har et langt arbejdsliv foran os, lad os sætte en drøm i søen. Der beslutter vi, at vi på et tidspunkt vil tage en pause, være sammen alle sammen og gøre noget helt andet.” 

Parret begyndte derfor at lægge penge til side allerede dengang for 10 år siden.

”Vi vidste, at hvis det skulle lade sig gøre, så måtte vi prioritere, så vi har valgt at bruge de penge, vi har kunnet lægge til side over årene, på at realisere den her drøm. Så vi oprettede en orlovsopsparing og besluttede, at det var det projekt, vi ville arbejde os henimod,” fortæller Troels Bjørn Thorn, der understreger, at det derfor heller ikke handler om at ’flygte’.

”Det er vigtigt for mig at understrege. Vi kan rigtig godt lide vores hverdag i København, livet med vores venner og familie. Så det er et ekstra tilvalg, noget vi har drømt om at give os selv som familie.”

Troels Bjørn Thorn fortæller, at beslutningen har krævet ”rigtig mange overvejelser”.

”Og så er en af de helt store erkendelser selvfølgelig, at drømme ikke realiserer sig selv. Det vidste vi selvfølgelig godt. Men vi blev ret hurtigt skarpe på, at hvis vi vil det her, så skal vi også tage det seriøst. Ellers sker det ikke,” siger han.

Overvejelserne gik blandt andet på, om familien var klar til at pause forholdene til sine nærmeste.

”Vi har forældre, bedsteforældre, søskende osv, er vi klar til det? Men vi kommer begge ud af familier, der altid har understøttet drømme, og som også selv har rejst ud i verden. Så det var et klart ja på den front,” siger Troels Bjørn Thorn og uddyber:

”Både familie og venner har været enormt støttende og søde. Og det er faktisk noget, jeg på ingen måde har taget for givet, for i nogle familier kunne man måske godt blive ramt af en form for dårlig samvittighed.”

Hvorfor det?

”Fordi det er et projekt, der strider mod alt andet, jeg har gjort hidtil i mit liv. Normalt handler alting om at melde sig på banen, tage ansvar og melde sig ind. Men det her handler om at melde sig ud. Og det har jeg aldrig prøvet før i mit liv. Og jeg kan godt afsløre, at når det har været crunchtime her, så har det været langt sværere, end man egentlig tror at få viklet sig ud af alle de bånd af forpligtelser,” siger Troels Bjørn Thorn og tilføjer:

”Men det sagt, så har familien været forbilledlig og bakket op, så vi tager afsted med fuldstændig ro på den bagsmæk. Vennerne er på samme bølgelængde.” 

Hvad med børnene?

”Jamen, fordi drømmen har været der i så mange år, så er de jo nærmest vokset op med den. Så der har ikke været noget stort tidspunkt, hvor vi ligesom breakede det. Det er noget, vi har været åbne om og talt om i alle årene.”

”Men efter at de begyndte at få bevidsthed om det, har der da været situationer, hvor snakken er faldet på farlige dyr og farvel til venner. Men den lange tilvænningsproces har betalt sig, for i dag er de virkelig klar. Selv om det selvfølgelig har været med tårer. Gode tårer, som hører med til sige farvel til venner og bedsteforældre. Men de er klar, og de glæder sig.”

Hvordan har du håndteret den jobmæssige side af det her?

”Her har der jo været flere hensyn at tage. Jeg har et lederjob med ansvaret for en relativt stor organisation. Så en ting er relationen til teamet, en anden ting er relationen til den ledergruppe, jeg har, og en tredje er relationen til Ørsteds lederlag over mig,” siger Troels Bjørn Thorn og uddyber: 

”I forhold til mit eget team og den ledergruppe, jeg er ansvarlig for, er det meget enkelt: Hvis jeg vil realisere sådan et projekt, så er der nogle andre, der skal lave det, jeg laver. Og det var noget af det, jeg gik rigtig meget op i at tale godt og grundigt igennem med dem.”

Hvorfor?

”For det var vigtigt for mig, at jeg ikke tog af sted med en følelse af, at jeg brændte min egen organisation af, eller lavede en plan, som de ikke selv troede på. Men at der tværtimod kunne blive en ny og fed mulighed for nogle af dem til at tage et skridt op og tage nye arbejdsopgaver på sig.”

I dit LinkedIn-opslag skriver du tak til dem – hvorfor?

”Fordi jeg virkelig synes, de fortjener en stor, stor tak, og det har jeg også skrevet ud til dem igen i dag. For hvis det nu havde været bål og brand, og de sagde, du må rende og hoppe, det gider vi sgu’ ikke, så ville det aldrig være kommet til at ske.”

Og den øverste ledelse?

”Da jeg endelig gik til min chef og bankede på døren og sagde, sådan her ligger landet, så var jeg ret afklaret med, at det her var en drøm, jeg blev nødt til at forfølge. Og der var ingen presbolde fra den side.”

Hvad mener du med det?

”At det jo reelt var en mulighed for gensidigt at kigge hinanden i øjnene. Hvis Ørsted gerne ville tage et skift på positionen, så var det jo fair nok, for det her er bare noget, jeg bliver nødt til at gøre. Samtidig var det også en chance for mig til at sige, hey, jeg vil gerne Ørsted igen, når jeg kommer tilbage,” siger Troels Bjørn Thorn og uddyber:

”Så for begge parter var det en slags deciding moment. Men vi blev enige om, at det kunne lade sig gøre, og begge parter ville gerne fortsætte på den anden side. Så er jeg tilbage igen 1. maj næste år.”

Hvad drømmer du om, at I som familie tager med jer hjem, når de syv måneder er gået? 

”Tid. Tid sammen. Og kedsomhed. Netop dét har vi talt meget om. Vi har faktisk sat det som et mål. Hvis vi nu sidder et eller andet sted og tænker OK, nu begynder vi at kede os, så har vi lovet os selv og hinanden, at vi skal have mere af det. Så vi vil udfordre os selv til at prøve at kede os som familie.”

Hvorfor det?

”Når man keder sig, så begynder der at ske noget interessant i hjernen og i kroppen og i familien. Så hvis vi kommer hjem om syv måneder og har fået de oplevelser på den anden side af jordkloden, hvor vi bare har været helt nede i fart sammen, fået fornemmelsen af, ’Gud, nu er det kedeligt’ – og på den måde skabt rum til noget helt andet end det, vi plejer – så vil jeg være sindssygt glad.”