Ny kampagne af skobrandet Roccamore vil hjælpe danskerne med at skære i deres strømforbrug ved at tilbyde dem rabatter på sko.
”Jo mindre strøm, du bruger derhjemme, des større rabat får du på dine Roccamore sko. Skærer du eksempelvis 30 procent af din husstands strømforbrug, skærer vi 30 procent af prisen på dine sko. Så enkelt er det,” siger kreativ direktør og grundlægger af Roccamore, Frederikke Antonie Schmidt, i en pressemeddelelse.
Kampagnen er Ianceret i anledning af den kommende Black Friday, der rammer 25. november og har kørt siden 1. november.
16.000 forbrugere har spillet med
Roccamore-kampagne er kommet i stand via et tæt samarbejde med appen Min Strøm, der gør det muligt for danskere at holde øje med deres private strømforbrug på deres telefon
.Som led i kampagnen har Min Strøm fået en ny feature, hvor man kan få udregnet en rabatkode til Roccamore baseret på, hvor mange procent man skærer af sit strømforbrug.
Efter kampagnen har kørt en uge har over 16.000 kunder, ifølge meddelelsen, været inde forbi for at få beregnet deres rabat. Sammenlagt har kampagnen sparet 6,170 kWh, hvilket svarer til at holde en gennemsnitlig familie husstand kørende i 1.5 år eller for en elbil at køre 46.000 km.
Dyrt, men vigtigt initiativ
“Gennemsnitsrabatten hos dem, der har købt sko, har indtil videre været 41 procent, så det er en dyr fornøjelse for mig, men det vigtigere at tage et standpunkt og få folk til at tale om deres elforbrug end at skabe profit,” siger Frederikke Antonie Schmidt.
Hos Roccamore har sædvanligvis ellers fastholdt det princip, at man ikke sætter produkter på tilbud. Heller ikke til Black Friday.
”Men i tider, hvor der er enormt stort fokus på vores energiforbrug, og hvor mange forbrugere er nervøse, ville vi gerne give vores kunder et godt tilbud, og samtidig gøre det lidt sjovere at spare på strømmen,” siger Frederikke Antonie Schmidt i meddelelsen.