Hele marketingafdelingen er blevet nedlagt hos Tesla. Det skriver BNN Bloomberg.

I alt 40 personer er blevet fyret i afdelingen, som kun havde eksisteret hos Tesla i under et år.

Elbil-producenten, der er ejet af Elon Musk, havde indtil for et lille år siden slet ikke annonceret på klassisk vis i massemedier eller på digitale medier. I stedet for var markedsføringen af Tesla hovedsageligt sket via presseomtale af Elon Musk og via ejerens reach på X, dengang Twitter.

Årsagen er, skriver Elon Musk på X, at annoncerne ikke var gode nok.

“Annoncerne var alt for generisk – det kunne have været en hvilken som helst bil.”