Det kreative bureau The Unicorn har været på rov hos konkurrenten Nord DDB CPH, hvor bureauet har ansat Julie Lund Thomsen som Senior Account Manager.

Julie Lund Thomsen har arbejdet hos Nord DDB CPH fra 2019 til 2022, hvor hun har haft ansvar for eksekveringen af nogle af McDonald’s største kampagner i Danmark – der har vundet et hav af priser, blandt andet ved Danish Digital Awards og Rambukken.

LinkedIn glæder The Unicorn sig over ansættelsen.

“Vi er godt og grundigt stolte over, at hun har sagt ja til at starte hos os. Ikke alene er hun erfaren, sød og virkelig dygtig (siger vores background-check), men hun prioriterer også altid slik over kage. Det kan vi li’. Vi er også ret så pjattede med det arbejde, hun har lavet for McDonald’s – fx at få Paul Cunningham til at lave en burger, som hele Danmark ville sætte tænderne i,” skriver bureauet på sin profil.

Inden tiden i Nord DDB CPH har Julie Lund Thomsen arbejdet for Agency Spring.