Det er ikke nødvendigvis nemt at lave en sponsor-aktivering, der kan begejstre F.C. København-fans og samtidig appellere til Audis målgruppe. 

Men i form af fodboldspilleren Thomas Delaney har det kreative bureau Eiffel fundet en fællesnævner: Lækkerhed. Som i lækkert hår og lækre biler.

Sponsoraktiveringen kommer i anledning af, at FCK-legenden efter syv år i udlandet for nylig vendte hjem til hovedstadsklubben igen.

Og at han i øvrigt har rundet de 250 kampe for klubben.

”Inspirationen til ideen fandt vi i en berømt Delaney-slagsang, der er elsket langt ud over Parkens tribuner,” siger Eiffels kreative direktør, Janus G. Hansen og tilføjer:

”Thomas er jo kendt for at have noget lækkert hår, og Audi er kendt for at have nogle lækre biler, så hvorfor ikke lade Audi invitere inden for i ‘Salon Lækkert Hår’.”

Du kan se, hvordan det hele går, til i filmen herunder – den kører netop nu på Audi og F.C. Københavns platforme.