Det sociale medie TikTok åbner for første gang kontor i København. Det oplyser selskabet selskab Bytedance, der ejer det sociale medie, i en pressemeddelelse. TikToks danske kontor vil fokusere på e-commerce og kontakt med annoncører.

Ifølge pressemeddelelsen er TikToks danske tilstedeværelse et strategisk skridt, der skal være med til at imødekomme den danske interesse.

”Vi ønsker at styrke vores lokale tilstedeværelse i det danske marked, og derfor er vi rigtig glade for, at vi nu kan slå dørene op til vores helt eget kontor,” siger Liv Sandberg, der er chef for global business solutions for TikTok i Norden og Centraleuropa, i meddelelsen.

Ifølge Børsen vil der i kontoret i København blive ansat om omegnen af ti medarbejdere.

Hver måned er der, ifølge Bytedance, 1,3 millioner danskere, der bruger TikTok.