4 ud af 10 ansatte i marketing har følt sig stresset på arbejdet inden for de seneste 6 måneder, 15 procent føler sig stresset en stor del eller hele tiden, og over halvdelen af de ansatte oplever, at tempoet ofte er højt. Sådan konkluderer Business Danmark i en undersøgelse, de har lavet om stress i marketing, hvor Dansk Markedsføring bl.a. har fulgt op med flere artikler om højt pres og mistrivsel hos bureauerne.
De mange artikler gennem perioden har naturligt fået mig til at reflektere.
Der er i min optik ingen tvivl om, at vi i branchen skal være ekstra opmærksomme på stressfaktoren hos vores medarbejdere. For hele den forretningsmodel, vi bygger på som bureauer, har en indbygget mekanisme, som kan skabe stress. Der er forventninger om høj faglighed, skarpe deadlines stillet af kunderne, der skal leveres timer, og i vores verden er hurtig omstilling og eksekvering en integreret del af hele ”bureau-DNA’et”. Alle kender både de hårde men også sjove timer en aften frem mod det store pitch. Det kan i det rette miljø være én af grundene til, at det er superfedt at være på bureausiden – i det forkerte miljø kan det modsat være en motorvej til stress.
Spørgsmålet er så, om vi kan og skal skrue på dette DNA?
Personligt tror jeg ikke, at forretningsmodellen står til at ændre. Den er så forankret en del af vores konkurrenceevne bureauerne imellem, ligesom den er helt fundamental for, at vi kan levere maksimal værdi og bliver valgt til af kunderne. Det er meget få kunder, som accepterer en deadline, der smutter, og det er et faktum, at mange store udbud ofte ligger op til sommerferien eller andre ferieperioder. På denne måde er det et vilkår for os som bureauer at skulle nå de deadlines, der stilles, for hvis vi ikke gør det, er der med garanti nogle andre, der melder sig på banen.
Modsatrettede kræfter på spil
Snarere tror jeg på, at vi som bureauer, og i særdeleshed som bureauledere, skal være meget bevidste om, hvordan vores forretningsmodel og DNA både er dét, der gør det udfordrende, motiverende og sjovt at være på bureau – og dét, der i det forkerte miljø kan gøre det stressende.
Mange ansatte på et CX-bureau som vores i Nordlid vil helt sikkert kunne nikke genkendende til den faglige stolthed og enorme fællesskabsfølelse, det skaber, når man sammen i team har knoklet i en periode for at skabe en digital løsning, som imponerer kunden. Nogle føler helt sikkert også et pres for at levere fakturerbare timer, og et endnu større pres, hvis de i perioder føler sig bagud på denne konto. Det er bl.a. denne faglige passion og dette pres ift. deadlines, som gør, at man kan glemme betydningen af at restituere og få ladet batterierne op.
Det gør det samtidig meget vigtigt, at vi som bureauledere skaber en kultur, hvor medarbejderne oplever, at der er rum til restitution, og at det ikke bare er antallet af timer, der anerkendes. Det er en ekstremt vigtig balanceakt.
Bureauer med mennesket først
Hvor man i 00’erne kunne have en oplevelses af, at det som ansat på bureau handlede om at knokle til sent ud på aftenen og være tilgængelig hele tiden, så er der heldigvis sket meget siden. Min oplevelse er da også, at trivsel, arbejdsglæde og psykologisk tryghed er kommet på agendaen mange steder.
Det har samtidig været en nødvendig udvikling. Forretningsmodellen på bureauerne betyder – naturligt – at der kræves meget af de ansatte, og der kan være perioder med spidsbelastninger, som gør, at arbejdsugen overstiger de 37 timer. Det er selvfølgelig kun holdbart, hvis vi som bureauer også giver en masse den anden vej – bl.a. i form af fagligt udfordrende opgaver, socialt samvær, tryghed og fleksibilitet på en række parametre. Så når der tages, så gives der tilsvarende igen.
" Det handler om at være opmærksom på, at livet for os alle leves i cyklusserLasse Nygaard Christensen, CEO, Nordlid
Jeg mener i høj grad, det handler om at være opmærksom på, at livet for os alle leves i cyklusser. Der kan være ting på hjemmefronten i perioder, som betyder, at man har brug for ekstra luft og større fleksibilitet, mens man i andre kan tage en ekstra tørn på jobbet, når opgaverne er der. Det skal vi kunne rumme som bureauer, så vores medarbejdere hverken behøver at frygte kritik eller sågar at miste jobbet, hvis man i perioder har mindre mulighed for at trække igennem.
Hos os i Nordlid har vi forsøgt at indrette os, så denne fleksibilitet er til stede. Muligheden for hjemmearbejde betyder, at vi har medarbejdere fra Sverige til Svendborg. Samtidig har vi sat en overligger for vores kultur, vi kalder ”My home away from home”, som bl.a. betyder, at vi har indrettet vores fysiske rammer superhyggeligt, blandt andet med egen café internt i vores domicil, medarbejdere der tager deres kæledyr med, og plads til at der kan grines, hygges og have det godt sammen socialt. Men vigtigst af alt for os er, at medarbejderne forstår, at vi som ledelse sætter mennesket først. Så når der er behov for at trække ekstra på medarbejderne, så mener vi oprigtigt også, at den modsatte fleksibilitet og plads til restitution ligeledes skal være til stede fra ledelsens side
Bureaulivet er ikke for alle
Som bureauer lever vi af medarbejdernes kompetencer, specialistviden og deres faglige engagement. Det kan vi kun, hvis de trives og føler sig i overskud. Men når det sagt, skal vi i hele debatten om stress og trivsel i bureauverdenen nok også huske på, at bureaulivet ikke nødvendigvis er for alle.
For når nu forretningsmodellen, i hvert fald efter min mening, ikke bare lige står til at ændre, så har vi på bureauerne brug for medarbejdere, som i en vis udstrækning køber ind på ”bureau-DNA’et” og derfor trives med tempo, deadlines, stor omskiftelighed og høj faglighed. Og det betyder selvfølgelig, at vi som bureauer skal skabe rammer, så DNA’et ”ikke stikker af” og fremprovokerer stress men i stedet balanceres med plads til restitution og respekten for alle livets skønne facetter.
Det er trods alt det hele menneske, vi som bureauer er involveret i.