Nu er der faldet afgørelse i en fire år gammel reklamesag.

I 2020 kørte Arla en kampagne på TV 2, hvor de fortalte, at deres økologiske produkter var CO2-neutrale — kompenseret med klimakreditter. Kampagnen udløste kritik om greenwashing, og Margarineforeningen klagede til Radio- og tv-nævnet. Det skriver Journalisten.

Og det er altså den sag, der nu er kommet afgørelse i. TV 2 får en påtale fra Radio- og tv-nævnet for at have bragt reklamen.

Grunden til det lange sagsforløb er, at nævnet har afventet afgørelse fra Forbrugerombudsmanden, og har fandt man frem til, at kampagnen var i strid med markedsføringsloven.

“Radio- og tv-nævnet påtaler Arlas reklamefilm sendt på TV 2, idet den ikke er sendt i overensstemmelse med reklamebekendtgørelsens § 7, stk. 1 og 2, hvoraf det fremgår, at reklamer skal være bl.a. sømmelige, hæderlige og sandfærdige og udformet med behørig social ansvarsfølelse samt være i overensstemmelse med markedsføringsloven og i øvrigt respekteret alment accepterede reklameetiske normer,” skriver nævnet blandt andet i afgørelsen.