Den kommercielle public service-station TV 2 har netop lanceret to nye annonceprodukter

som skal styrke det digitale annoncesalg på henholdsvis TV 2 Play og nyhedsitet tv2.dk.

Kenneth Brenøe, der er direktør for reklamestrategi og forretningsudvikling i TV 2, siger til MediaWatch, at de nye digitale reklameformater kommer efter efterspørgsel fra ‘annoncekøbere’.

Det ene annonceprodukt er ifølge Mediawatch en digitaliseret udgave af Run By Station-sponsorater, som man kender fra klassisk tv, hvor en annoncør umiddelbart inden et program starter bliver præsenteret som sponsor af selvsamme.

Det andet nye annonceprodukt som TV 2lancerer udspringer af mediets halvandet år gamle vertikale videoformat der bruges på tv2.dk, hvor annoncører nu kan købe annonceplads.

Ifølge Mediawatch kommer TV 2-tiltaget blandt andet som følge af, at vækstens i stationens digitale annoncesalg ikke har været stor nok til at kompensere for det fald i annoncesalg, der er sket i forhold til flow-tv.

”Vi skal tjene vores egne penge, så vi er nødt til at følge med udviklingen og efterspørgslen og sikre, at vi også har et indtægtsgrundlag for fremtiden,” siger Kenneth Brenøe til Mediawatch.