I fjor kom Danmark ganske hæderligt ud af reklame-EM – Cannes Lions-lillesøsteren Eurobest – med syv gange metal, bl.a. guld til & Co., et trofæ i effektkategorien til Robert/Boisen & Like-minded samt guld i ungdomskonkurrencen.

Nu er det atter blevet Eurobest-tid, og at dømme efter årets første ni shortlister tegner det til at blive endnu et godt år for dansk kreativitet ved den europæiske reklamefestival.

Hele 12 danske finalepladser er det blevet til, og det bliver helt sikkert til flere, når de øvrige shortlister offentliggøres over de næste par dage. Vinderne kåres torsdag aften.

Indtil videre er det ikke overraskende de kreative hos &Co, der har mest at juble over, da de står bag otte af de 12 shortlister.

& Co. er nemlig i finalen fem gange med det allerede massivt prisvindende ”All That We Share”-arbejde for TV 2 produceret af Moland Film, mens det er blevet til tre shortlister for Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden-kampagnen ”Help a Dane”.

& Co. er dog ikke ene om at forsvare de danske farver, da fire andre bureauer, CP+B Copenhagen, envision, Very Patchwork og Virtue Scandinavia, også er shortlistet.

Se de danske shortlister her:

Annoncør/Kampagne/Bureau

Creative Data:

Design:

Tuborg/Tuborg Beer Plugs/CP+B Copenhagen

Hummel/The all White Kit/envision

Direct:

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden/Help a Dane/& Co. x 2

Entertainment:

TV 2/All That We Share/& Co. x 2

VW/Generations/Very Patchwork

Media:

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden/Help a Dane/& Co. + Oath

PR:

Promo & Activation

Vice.com/Like what you hate/Virtue Scandinavia

Ingen danske shortlister i kategorierne: Radio & Audio, Outdoor og Innovation.