Amnesty fjerner AI-kampagne efter kritik: “Skader troværdigheden”

Amnesty Norge landede i oprørt internet-hav, da organisationen illustrerede flere opslag på i en kampagne på Twitter med billeder genereret af kunstig intelligens. Billederne blev mødt af skarpt kritik som betød, at Amnesty kort efter besluttede sig for at pille billederne ned igen.

Kampagnen kom på to-årsdagen for massive nationale strejker, der fandt sted i Colombia, hvor politiet blev beskyldt for at undertrykke og skade den colombianske befolkning. Opslagene skulle gøre opmærksom på, at landets politi ikke var blevet reformeret efter beskyldningerne.

På trods af, at billederne var deklarerede med “Illustrations produced by artificial intelligence” mente kritikerne, at det skadede både organisationens egen troværdighed, men også overordnet billeder fra lignende situationers troværdighed. Det er to danske eksperter i AI og etik enige i.

“Det er umodent og naivt. Jeg kan sagtens forstå, hvorfor Amnesty gør det, og jeg kan følge deres argumentation. Men det burde være faldet dem ind, at de skaber falske billeder på et område, hvor det er vigtigt, at man kan stole på det, man ser. Derfor er det etisk problematisk,” siger Christiane Vejlø, der er digital trend-analytiker ved Elektronista Media.

Hun bakkes op af Peter Svarre, forfatter, foredragsholder og ekspert i kunstig intelligens:

“Næste gang man ser et billede fra Amnesty, der dokumenterer tortur, mishandling og undertrykkelse med billeder, er det ikke sikkert, at man automatisk stoler på dem. Når de piller ved troværdigheden, kan der komme sprækker, og publikum vil spørge sig selv, om det bare er generet.”

Markedsføring har forsøgt at få en direkte kommentar fra Amnestys norske afdeling, der dog ikke er vendt tilbage. I en række tweets efter fjernelsen af AI-kampagnen undskylder organisationen og forklarer, at man brugte billederne for at beskytte personer, der ellers kunne have optrådt på rigtige fotografier.

“Man kunne have valgt tegninger eller en anden løsning,” skriver Amnesty Norge.

Christiane Vejlø er enig i, at Amnesty skulle have tyet til tegninger, eller om ikke andet overgjorte AI-illustrationerne.

“Hvis jeg havde været dem, havde jeg gjort det mere tegneserie-agtigt, så det ikke kunne forveksles med fotos,” siger hun.

Amnesty Norge gør dog en ting rigtigt ifølge Peter Svarre: de deklarerer billederne.

“Amnesty gør dét rigtigt, at de deklarerer, at billederne er skabt af AI. Og det er vigtigt, for det handler i bund og grund om troværdighed, og hvorvidt man kan stole på afsenderens kommunikation,” siger han og tilføjer:

“Men selvom de deklareres, er det ikke altid etisk i orden at bruge dem. Personligt mener jeg, at billederne er over kanten og skader Amnestys troværdighed.”

Ligesom Christiane Vejlø ville Peter Svarre også i “meget høj grad have undgået det”. Han siger også, at han godt kan forstå Amnestys bekymring for at vise identificerbare mennesker:

“Jeg forstår sagtens deres modargument, men man har tidligere løst problemet ved at sløre ansigterne eller helt undlade at bruge specifikke billeder.” 

Overordnet ser Christiane Vejlø tre problematikker i brugen af billeder skabt af kunstig intelligens. Det ene er, at det kan forveksles med virkeligheden.

Dernæst er der spørgsmålet om, hvem der rettighederne til datagrundlaget. Det har ofte været diskuteret, om ophavsretten brydes, fordi algoritmerne er trænet på data og værker skabt af virkelige mennesker.

“Til sidst handler det også om, at vi alle skal have ret til vores eget ansigt, og hvor laver vi skillelinjen? Det er satire, når Ulf Pilgaard spiller Dronningen i Cirkusrevyen, men er det satire at lave en deep fake af dronningen? Vi har kun set toppen af isbjerget i forhold til problemerne med kunstig intelligens,” forklarer Christiane Vejlø.

Ifølge hende er vi i en umodenheds-fase, hvor AI får karakter af et party trick, som vi griner og fascineres af.

“Men det må ikke gøre os blinde for de problemer, der er.”