Da Midjourney, Dall-E og ChatGPT dukkede op i 2022, virkede det til, at vi var drejet rundt om det famøse hjørne, hvor vi rent faktisk kunne tage velfungerende AI-teknologi i brug.

LinkedIn flød over med AI-generede billeder og tekster. Og hos Markedsføring pegede en lang række brancheprofiler på samarbejdet mellem kunstig intelligens og kreative som en af 2023’s helt store tendenser i reklame og marketing.

Men der kan potentielt være markante problemer ved brugen af kunstig intelligens i kreativt arbejde.

For der er uklarhed om, hvem der ejer rettighederne til de værker, kunstig intelligens skaber – og om kunstig intelligens er trænet på eksisterende værker, som allerede er beskyttet af ophavsretten. Det forklarer Morten Rosenmeier, som er professor i ophavsret ved Center for Informations- og innovationsret på Københavns Universitet.

Og én ting er sikkert, spørgsmålet om ophavsrettigheder og kunstig intelligens er talk of the town i jurakredse.

“Det fylder på alle konferencer, i alle specialer og hos de fleste kloge hoveder,” siger han.

Morten Rosenmeier. Foto: Maria Ortmann.

Med eller uden menneskelig indblanding

Lad os starte med det første problem: hvem har rettighederne til et værk, der er skabt med kunstig intelligens?

Det kommer helt an på den menneskelige indblanding, forklarer ophavsretsekspert Morten Rosenmeier.

“I fremtiden kan det være tvivlsomt, hvem der har ophavsret til værker skabt af kunstig intelligens. For hvad sker der den dag, hvor den kunstige intelligens overtager skabelsen og skaber uden videre menneskelig indblanding,” spørger han retorisk og tilføjer:

“Udfordringen er dog ikke uoverstigelig, for mennesket foretager en række kreative valg i processen eller den efterfølgende modificering af det skabte.” 

Men, der kan i fremtiden opstå situationer, hvor den menneskelige indblanding er så lille, at der kan stilles spørgsmål ved ophavsretten, lyder det fra Morten Rosenmeier.

“Nu har man en række ophavsretlige regler, der giver beskyttelse til visse ting, hvor der ikke har været kreativ indblanding, men blot en investering, og man kunne forestille sig de ophavsretlige regler suppleres med lignende bestemmelser.”

De ophavsretlige regler, Morten Rosenmeier her snakker om, kommer eksempelvis i spil, når det kommer til algoritmer, der automatisk skriver boligannoncer eller artikler på baggrund af aktieændringer.

Den originale skaber

Og så er der det andet potentielle problem: På et tidspunkt i udviklingen er de kunstige intelligenser blevet oplært. Den træning er foregået på eksisterende værker, og det kan være et brud den originale skabers rettigheder.

“Kunstig intelligens-programmer gør utvivlsomt brug af præ-eksisterende, menneskeskabt stof. De er trænet på andres værker. Det er et ophavsretligt problem, som kloge hoveder er i tænkeboks for at løse. Men det er en svær problematik, når man ikke har set maskinrummet,” siger Morten Rosenmeier.

Selvom der i flere retssale kører sager om kunstig intelligens og muligt brud på ophavsrettigheder, er der stadig ikke et endegyldigt svar. Billed-generende algoritmer som Midjourney og Dall-E har tydeligt skrevet ind i deres terms of service, at det er en overtrædelse af vilkårene, hvis man med vilje skaber billeder, der trækker på ophavsretligt beskyttede værker.

En iøjefaldende løsning er, at det materiale, AI trænes på, licenseres, som man tidligere har gjort i eksempelvis musikbranchen. På den måde kan den originale skaber blive betalt.

“Hvis jeg kigger i min krystalkugle, så kommer dem, der laver programmerne, til at betale for værkerne, de træner den kunstige intelligens på. Og der kan være penge at hente for danske ophavsrettighedsorganisationer,” siger Morten Rosenmeier og slutter:

“Amerikanske tech-giganter kan ikke lige pludselige blive vanvittige rige for brug af eksisterende værker uden at betale for det.”