Andel og F.C. København præsenterer i dag – på Kvindernes Internationale Kampdag – et stort landsdækkende initiativ, der hylder landets mere end 50.000 pigefodboldspillere.
Det oplyser Robert/Boisen & Like-minded, der er kreativt bureau på initiativet og kampagnen, der bakker det hele op, i en mail til Markedsføring.
Initiativet har fået titlen ’Hall of Femme’, og det udmønter sig blandt andet i en ny hjemmeside, hvor alle danske pigefodboldspillere mellem 14 og 19 år kan skrive deres navn ind og ”tage deres plads i fodboldhistorien”, som det hedder på sitet.
Samtidig giver F.C. København og Andel landets pigefodboldspillere mulighed for at blive portrætteret på de ikoniske bannere på en hel langside af Parken i København.
Initiativet skal inspirere flere unge piger til at gå efter deres fodbolddrømme, for trods fremgang så viser tal, at mange piger dropper fodbolden i teenageårene.
Artiklen fortsætter under billedet.
”Mange piger forlader fodbolden, når de rammer teenageårene. Ikke fordi de mangler talent eller vilje, men fordi de har færre synlige rollemodeller og mange praktiske udfordringer, der spænder ben for dem,” udtaler Rikke Trikker, HR- og kommunikationsdirektør og Senior Vice President i Andel, i mailen og tilføjer:
“Det er vigtigt at de mærker, at deres fodbolddrømme kan blive til virkelighed – og det gør vi nu noget ved,”
”Kampagnen er en form for løfte”
Andel indgik sidste år en ny sponsoraftale med FCK, som blandt andet betød, at der skulle sættes fokus på grøn omstilling af Danmarks nationalstadion, og at Andel blev mavesponsor for fodboldklubbens kvindehold.
Og ifølge Rikke Trikker så man på den baggrund Kvindernes Internationale Kampdag som et oplagt tidspunkt for Andel og F.C. København til at vise alle piger og unge kvinder, der spiller fodbold, at der er plads til deres drømme.
”Kampagnen er en form for løfte til dem om, at vi arbejder på at styrke fodbold for kvinder – og ikke kun hos F.C. Københavns eget hold, men i hele landet. Vi håber, at kampagnen kan motivere flere piger til at blive i sporten,” siger Rikke Trikker.
" Vi ønsker at styrke kvindefodbolden i Danmark ved at synliggøre mulighederne, så endnu flere får øjnene op for fodboldens glæder og potentialeMikkel Grove Lindsted, kommerciel direktør i F.C. København
Mikkel Grove Lindsted, der er kommerciel direktør i F.C. København, udtaler i mailen om det nye fælles initiativ.
”Vi ønsker at styrke kvindefodbolden i Danmark ved at synliggøre mulighederne, så endnu flere får øjnene op for fodboldens glæder og potentiale. F.C. Københavns kvinder har på ganske kort tid skabt et hold, der når langt ud til alle fodboldglade piger og kvinder, og nu skal de nye idoler vise vejen til fodboldens fællesskab.”
”Der kan I komme til at hænge en dag”
Om den kreative tilgang til initiativet siger Magnus Mynderup-Bjørnshave, der er creative lead på Robert/Boisen + Like-minded.
”De fleste ved, at en af de største anerkendelser i fodbold er at blive optaget i Hall of Fame. Problemet er bare, at man først kan blive optaget, når man har indstillet karrieren. Og det kunne vi jo ikke vente på. Det er nu pigerne har brug for at vide, at vi tror på dem og deres drømme. Og sådan blev Hall of Femme født.”
Han tilføjer:
”Jeg glæder mig personligt til at cykle forbi med mine tre piger, hvor den ene lige er startet til fodbold, og pege op og sige: ”Der kan I komme til at hænge en dag. Se selv.”
Artiklen fortsætter under billedet.
Blandt alle der skriver sig op på halloffemme.nu trækkes der lod om, hvem der får æren af at blive portrætteret på den store bannere på Parken og dermed repræsentere en hel generation af fodbolddrømme.
Og ifølge Alberte Børling, der er senior creative på Robert/Boisen + Like-minded, er målet at synliggøre en konkret drøm, som er mulig for flere at opnå.
”Ja, og så glæder vi os til tage ud og se FCK’s kvindehold spille, når sæsonen går i gang,” tilføjer hun.
Kampagnen er landsdækkende og vil optræde på outdoor, TV, billboard og online.
I tilgift indstifter Andel og F.C. København et ’Hall of Femme’-legat for at støtte piger mellem 14 og 19 år, der spiller fodbold i Danmark.
Legatet er på 20.000 kroner til legatmodtageren og en træning for legatmodtagerens fodboldhold med en træner og en fodboldspiller fra F.C. Københavns kvindehold.
Legatet uddeles til to modtagere årligt.
Se kampagnefilm her.