Banker skyder mod markedsføringsforbud: Koster os trecifret millionbeløb

”Det viser tydeligt, at Erhvervsministeriet ikke har lavet sit forarbejde ved denne lov. Og det viser også, at skadevirkningerne for en branche, som intet har at gøre med kviklån, er voldsomt meget større end ministeriet har påstået og regnet med. Lovgivningen skyder med spredehagl,” siger han.

Holger Wilcks understreger dog også, at skønnet på en milliard skal tages med ”ekstremt store forbehold”.

Hvor mange banker har reelt svaret i jeres rundspørge?

”Det har en lille håndfuld. Det er ikke så mange. Det er dem, der har haft mulighed for det henover sommerferien, hvor der har været svarfrist på høringssvaret. Det er også kompliceret at regne sig frem til. Det er en finger op i luften for at mærke efter og give det bedste bud,” siger han.

Hvad siger bankerne, at de taber?

”En bank alene har anslået, at den taber omkring 100 millioner kroner om måneden i sin indlånsforretning.”

Kviklånsloven blev indført for at forhindre at danskere havner i gældsspiraler på grund af ågerrenter hos kviklånsfirmaer.

Loven forbød blandt andet forbrugslån med en årlig rente over 35 procent. Ligeledes blev det forbudt for virksomheder, der tilbyder kviklån med en rente over 25 procent, overhovedet at markedsføre sig. Det blev også ulovligt at markedsføre nogen former for kviklån i forbindelse med spil og gambling.

Men ifølge Danske Annoncører og Markedsførere har konsekvenserne af lovgivningen været langt mere vidtrækkende end det.

”Lovgivningen har således i praksis gjort det stort set umuligt for banker at markedsføre sig på digitale medier. Men det er ikke kun markedsføringen, der er ramt. Lovgivningen betyder også at kundeinformation og kundeservice på sociale medier er blevet indstillet eller begrænset af frygt for at overtræde loven,” skriver Danske Annoncører og Markedsførere i sit høringssvar til ministeriet.

Ifølge Holger Wilcks viser det, at lovgivningen rammer forbi skiven.

”Lovændringen rammer ikke kun markedsføringen af de her lån. Det rammer alt, hvad der har med digital markedsføring af bankvirksomhed at gøre. Du kan ikke give kundeservice på Facebook, for du risikerer at dit logo dukker på sammen med bettingselskaber. Det giver ingen mening i forhold til det, du egentlig vil begrænse med loven,” siger han.

Ligeledes vurderer organisationen, at der stort set ikke længere findes kviklån med en rente over 25 procent på grund af den måde, loven er skruet sammen på, hvorfor det er formålsløst med et markedsføringsforbud.

Også interesseorganisationen Finans Danmark kritiserer i sit høringssvar til ministeriet loven. Her skriver den, at markedsføringsloven bør ”ændres så pengeinstitutterne får mulighed for at markedsføre produkter og services og brande sig på digitale medier, hvilket ikke er muligt i dag,” skriver Finans Danmark og tilføjer:

”Som de nuværende regler er, virker det konkurrenceforvridende, at pengeinstitutterne er hindret i deres markedsføring og branding, mens udbydere af investerings -, pensions – og forsikringsprodukter ikke har samme hindring.”

I Danske Annoncører og Markedsførere håber Holger Wilcks, at erhvervsminister Simon Kollerup vil skrotte markedsføringsforbuddet.

Tror du virkelig, det er realistisk?

”Jeg tror, det er realistisk. Jeg håber, at eksempelvis partier som Venstre og Dansk Folkeparti, der er med i aftalen, godt kan se, at den er juridisk uholdbar og skadelig for nogle af vores vigtigste brancher. For hvad pokker har det med kviklån at gøre, at nogle af vores største banker som Danske Bank eller Arbejdernes Landsbank ikke må markedsføre sig?”

Hvad hvis det ikke sker?

Så må næste skridt for virksomhederne, som for alvor har noget på spil her, være at gå til EU-domstolen og anlægge retssag. Vi mener, at lovgivningen er i strid med EU’s lovgivning om den frie markedsføringsret. Men det ville kunne trække ud i årevis, så det ville være med en vis risiko,” siger Holger Wilcks.

Han kritiserer desuden, at Erhvervsministeriet i forbindelse med lovpakken ikke har lavet en vurdering af, hvilke økonomiske konsekvenser, forslaget ville have for erhverslivet. Ministeriet har skønnet, at konsekvenserne lå under bagatelgrænsen på 10 millioner kroner.

”Det vigtige for os er ikke, om det har kostet en halv milliard, en hel eller to. Det væsentlige er, at det er mere end bagatelgrænsen for økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, som normalt betyder, at ministeriet ikke skal lave en større analyse af lovgivningen. Det bør ministeriet nu.”

Markedsføring forsøger at få en kommentar fra erhvervsminister Simon Kollerup (S).