Det nordiske bureau-netværk The North Alliance (NoA), der blandt andet rummer danske & Co., sætter yderligere tryk på teknologi-kompetencerne.
Det sker med opkøb af to norske IT-konsulentselskaber, Scienta og Agitec, der tilsammen omsætter for godt 150 millioner danske kroner.
Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.
Med Scienta og Agitec i stalden planlægger NoA, ifølge pressemeddelelsen, at øge sin markedsandel inden for digitale tjenester.
Et marked, som ifølge McKinsey Strategy Report 2020 og Gartner Enterprise IT Spend report 2019, estimeres til knapt 45 mia. danske kroner alene i Norden.
”Vi er stolte over, at begge selskaber ser NoA som den perfekte partner for videre vækst og udvikling”, siger bestyrelsesformand og grundlægger af NoA, Thomas Høgebøl, i meddelelsen.
Han tilføjer:
”At Scienta og Agitec nu bliver en del af NoA gør det muligt for os at tilbyde vores kunder endnu flere af de allerdygtigste og mest erfarne teknologer. Samtidig med at vi bliver en vigtig partner for vores kunder gennem den bredere teknologikompetence.”
Parterne ønsker ikke at udtale sig om købsprisen, men oplyser at handelen består af kontanter og NoA-aktier.