Fraværet af EM-slutrunden og omlægninger i det russiske selskab, BBH, har ført til et fald i Carlsbergs markedsførings-omkostninger. Koncernen brugte i forrige regnskabsårs første 9 måneder 6,4 pct. af omsætningen (1,757 mia. kr.) på markedsføring. I år blev posten 5,6 pct. af omsætningen (1,594 mia. kr.).
Udover fraværet af omkostninger til EM-slutrunden er markedsførings-omkostningerne i BBH også omlagt til direkte salgs-omkostninger.
Gruppen havde en fremgang i nettoomsætning på 5 pct. til 28,5 mia. kr., mens bundlinjen landede på stort set det samme som i samme periode sidste år. D.v.s. et overskud på 2,899 mia. kr. (2,975 mia. kr. i 2004). Det er bl.a. ejendomsavancer, der er tjent mindre på, mens drikkevareaktiviteterne er gået godt med en fremgang i indtjening på 13 pct. for de første 9 måneder. fin