Caroline blev sygemeldt i fem måneder med stress: ”Jeg brændte mit lys i begge ender”

”Jeg brændte mit lys i begge ender og havde slet ikke energi til mig selv. Og på fjerde semester fik jeg et kæmpe sammenbrud før en eksamen og blev sygemeldt med det samme. Jeg havde alle mulige fysiske symptomer på stress. Jeg kunne ikke koncentrere mig og måtte sove hele tiden, gentog mig selv og fik tics i øjnene.”

Caroline Mathiesen er en af mange studerende, der undervejs i sin studietid er blevet ramt hårdt af stress. For den nu 24-årige CBS-studerende skete det efter en hård start på studiet, hvor hendes forældre blev skilt.

”Jeg skulle lære at studere, imens mine forældre også gik igennem en ikke alt for pæn skilsmisse,” siger hun. ”Det var enormt udfordrende, og det hele skete fire dagen inden min første eksamen. Jeg fik udskudt mit fag et år. Da jeg talte med studievejledningen, løb tårerne ned ad mine kinder, og jeg havde hjertebanken. Det startede en dominoeffekt, hvor jeg endte med at skulle lave alt for meget senere,” siger Caroline Mathiesen, der læser Business Administration & Psychology.

Forløbet betød, at Caroline Mathiesen endte med at læse flere fag på samme tid end sine medstuderende, imens hendes privatliv var helt ude af balance. Derfor blev hun sygemeldt og kunne intet lave på studiet i fem måneder.

”Jeg sov for det meste bare. 11-12 timer i døgnet. Jeg lavede ikke noget og aflyste alt,” siger hun.

En ny brancheundersøgelse lavet af mediet Markedsføring viser, at mange studerende inden for reklame og marketing oplever stress i studietiden. 77 procent af de studerende i undersøgelsen angiver, at de i høj eller nogen grad har følt sig stresset i studietiden. Flere af deltagerne er studerende på CBS. Men problemet er bredt.

Den seneste trivselsundersøgelse lavet af Uddannelses- og Forskningsministeriet med over 100.000 deltagere i 2019 viste, at hver femte danske studerende på en videregående uddannelse enten ”ofte” eller ”altid” var stresset.

Det overrasker ikke Caroline Mathiesen.

”Der er virkelig mange forventninger til studerende. Vi skal skynde os igennem studiet, og vi skal hele tiden performe på højeste niveau,” siger hun.

CBS-forsker Pernille Steen Pedersen kender mange historier som Caroline Mathiesens. Hun har tidligere forsket i stress på arbejdspladser – og siden februar 2021 har hun været i gang med et større forskningsprojekt om stress blandt studerende på netop CBS.

”Når jeg underviste i de værktøjer, vi har udviklet til at håndtere stress på arbejdspladser, så var der mange studerende, der skrev, at det gav så meget mening i deres hverdag også,” siger hun.

Generelt er studerende på CBS udfordrede af stress. Den seneste studiemiljøundersøgelse fra 2020 på universitetet viser, at halvdelen af de studerende oplever stress. Og de er blevet ekstra pressede under corona.

Blandt andet derfor har Pernille Steen Pedersen fået forskningsmidler af CBS til at undersøge og udvikle nye værktøjer, som kan klæde både de studerende og studiet bedre på til at forebygge stress. Og som en del af projektet har Pernille Steen Pedersen blandt andet lavet et panel bestående af 70 studerende, som hun inddrager i sin research.

”Det er forbundet med en stærk følelse af skam at være stresset,” siger Pernille Steen Pedersen, der blandt andet har interviewet de studerende og lavet podcast med dem i sin forskning.

”Det ser vi også særligt inden for marketing på studiet. De studerende skal her lære ting, der er enormt svære og komplicerede. Der skal være mere pædagogisk fokus på, at det faktisk er OK at fejle,” siger Pernille Steen Pedersen.

Hun har i sin forskning identificeret en myte om den ”ideelle CBS-studerende”. Det er en studerende, der løser alle opgaver til topkarakter, har det perfekte studiejob og klør på uden at blive slået ud af kurs.

”Under den myte ligger en masse usikkerhed og en følelse af at være alene. På CBS bliver der i stor grad kun delt succeshistorier. Og det fylder mere end på andre uddannelser. Du skal kunne mestre alt,” siger Pernille Steen Pedersen.

Den følelse kan Caroline Mathiesen genkende.

”Vi har den fortælling, at CBS er mere tough end andre universiteter,” siger den studerende.

”Jeg har aldrig selv været en 12-talspige. Jeg er mere en god 7-10-talspige. Men der er en præstationskultur. Og ingen taler eksplicit om det. Man siger mere, at man bare skal igennem, hvis man ikke har overskud i en periode. Der er hele tiden en følelse af, at man ikke gør det godt nok.”

På DMJX er stress også en stor udfordring. Sådan lyder det fra studieleder på uddannelsen Kreativ Kommunikation, Jesper Hansen.

Han fortæller, at 18 procent af de studerende enten ”ofte” eller ”altid” følte sig stresset på Kreativ Kommunikation ifølge den seneste trivselsmåling fra 2021 – en stigning fra 2020.

”Det er tydeligt, at mange af vores studerende oplever, at de lever et hårdt liv med mange krav – også fra andre steder end studiet. En stor del af vores studerende håndterer det fint, men dem, der har det svært, får stadigt sværere ved at fuldføre uddannelsen,” skriver Jesper Hansen i en mail til Markedsføring.

”Vi ser det som et generelt og stigende problem. Og derfor har vi naturligvis fokus på, hvad vi kan gøre.”

Kreativ Kommunikation forsøger blandt andet med fokus på sårbare studerende og trivselsmålinger at håndtere problemet. Men:

“Det er en balance. For vi har også en række studerende med høj stresstærskel, der presser på og vil arbejde og lære mere. På Kreativ Kommunikation har vi efter de studerendes ønske gjort meget ud af at fortælle dem, hvad der er nødvendigt at arbejde med for at bestå i skoleregi – og hvad der er frivilligt (fx konkurrencer som Young Glory, New Blood, YCCA, Young Lions mv). Det, oplever jeg, har hjulpet lidt.”

Nye tal fra Business Danmark peger også på, at marketing generelt er en branche med meget stress. Blandt over 2.700 deltagere i en undersøgelse fra organisationen svarede 13 procent, at de enten hele tiden eller en stor del af tiden havde følt sig stresset de sidste seks måneder. Og inden for de sidste fire uger var det syv procent.

En femtedel havde på intet tidspunkt inden for et halvt år følt sig stresset. Det bekymrer Jesper Hansen at sende sine studerende ud i den verden.

”Branchen er træg i udviklingen hen mod mere humane arbejdstider og -krav. Ligesom den er det i diversitet og inklusion. Men i takt med talentkrisen, som alle taler om, så tænker – og håber jeg – at udviklingen vil accelerere mod det bedre de kommende år. Vi skal ikke arbejde os ihjel,” skriver han.

Hos DM – tidligere Dansk Magisterforening – oplever man i høj grad også, at studentermedlemmer er stressede. Ifølge konsulent Line Funch Pedersen er det både et udtryk for, at samfundet presser de studerende.

”De studerende møder store strukturelle udfordringer, som de forsøger at løse individuelt. Og det er i sidste ende bare mere ild på bålet,” siger Line Funch Pedersen.

”Vi rådgiver jo også som fagforening vores studerende til at prøve at få et godt studiejob og lave frivilligt arbejde. Især inden for reklame og marketing. Men det er bare ikke alle, der kan det. Så i sidste ende er alle forventningerne vanvittigt urealistiske,” siger hun.

Men skal de studerende ikke også kunne håndtere, at der er meget, de skal?

”Ingen af os kan nå alt, og det kan de studerende heller ikke. Kører de bare på uden nogen pauser, så knækker de på et eller andet tidspunkt. Det gør alle. Så nej, det kan de ikke,” siger Line Funch Pedersen.

”Det er sindssygt godt at være drevet af performance og være engageret. Men de studerende skal i deres studietid lære at prioritere. Det er bedste råd, vi kan give. Det er nemmere sagt end gjort. Men det er noget af det vigtigste, du kan lære både på studiet og i dit arbejdsliv.”

CBS-professor Pernille Steen Pedersen har i sin forskning særligt udpeget gruppearbejdet som det, der stresser de studerende mest. Derfor mener hun, at det er her, der skal fokuseres på at gøre en forskel.

”Når du bliver stresset, føler du ikke, at du passer ind. Og det kommer særligt til udtryk i gruppearbejdet, hvor du føler, du ikke kan leve op til andres forventninger,” siger hun.

”Men alle kan føle sig usikre. Grundproblemet er derfor, at de studerende er bange for at blive dømt og falde igennem. De frygter at blive udstødt af flokken. Derfor arbejder jeg blandt andet på at udvikle dialogkort til brug på studiet allerede fra introforløbene, så de studerende får værktøjer til at tale om presset på en sund måde,” siger Pernille Steen Pedersen.

Caroline Mathiesen er i dag tilbage på studiet og har gennemført sin bachelor. Hun har talt med en psykolog for at få flere værktøjer til at håndtere presset som studerende. Samtidig træner hun også meget og bruger fritid på ting, der giver hende energi.

Det er blandt andet et frivilligt arbejde i studenter-foreningen Copenhagen Management Consulting Club og et studiejob i et mindre konsulenthus, hvor hun har stor fleksibilitet i sin arbejdstid.

”Det er med til at give mig det sociale aspekt, jeg ikke havde, da jeg var sygemeldt. Der føler jeg mig kompetent, og samtidig stresser den store konkurrence om at have det fedeste cv mig mindre, fordi jeg faktisk kan se, at jeg klarer mig godt,” siger hun.

Hun bakker Pernille Steen Pedersen op i, at de studerende generelt skal være meget bedre til at tale være åbne om det pres, de oplever – med hjælp fra uddannelserne.

”Du er stadig din egen herre på en videregående uddannelse – og dermed også selv ansvarlig for dit psykiske helbred. Der er ingen, der kommer og hjælper dig. Det kunne godt være bedre, og jeg er eksempelvis aldrig blevet klædt på at studiet til at tale om stress og pres med mine medstuderende,” siger hun.

Hvad ville dit bedste råd være til dem, som bliver ramt af stress?

”Jeg ville selv ønske, at jeg tidligere havde rakt ud efter hjælp. Også bare fra mine venner og familie. Du skal lytte til din krop, men det kan være svært, når du aldrig har lært det.”

I sidste ende tror hun, at hendes kamp med stress altid vil være en del af hende.

”Jeg tror ikke, man kommer sig helt over stress. Vi kan også se, at hvis du først har haft stress, så er der større chance for, at du får det igen. Jeg er ikke tilbage ved start, men jeg er en livserfaring klogere og er blevet bedre til at håndtere min krops signaler,” siger Caroline Mathiesen.