“Folk vil næsten hellere falde døde om end ikke at være i et marketingjob”

Jim Hoffskov kørte med 130 kilometer i timen, da han en morgen i april mistede bevidstheden på motorvejen på vej til arbejde.

”Selvom jeg lige havde haft fem dage fri og burde være udhvilet, kollapsede jeg hen over rattet. Det var en tidlig morgen, kvart i syv, og der var heldigvis ikke mange andre biler,” siger han.

Et øjeblik senere kom Jim Hoffskov til fatningen igen. Med 70 kilometer i timen var han på vej over i midterrabatten, men han nåede at genvinde kontrollen over bilen, inden det kunne være gået helt galt.

”Jeg blev forskrækket. Det havde jeg ikke prøvet før,” siger han.

”Det var normalt for mig at presse mig selv, så jeg troede bare, jeg skulle have en lille pause, og så var alt godt igen.”

Jim Hoffskov arbejdede 60-70 timer om ugen. Samtidig var han familiefar med en kone og tre børn, hvoraf to har autismediagnoser. Den opgave blev for stor og betød, at hans krop lukkede ned på grund af stress. Han fik rysteture, hvor hans krop var høj på adrenalin. Han havde svært ved at sove ordentligt. Han svedte og lugtede mere end normalt. Det summede i hans venstre arm og venstre ben, og han måtte nogle dage sætte sig flere gange på gulvet eller toilettet for at samle sig.

”Jeg havde svært ved at koncentrere mig eller fokusere. Der kunne gå 10 minutter fra, at jeg spurgte om noget, til jeg spurgte om det samme igen. Mit hoved fungerede ikke normalt,” siger han.

Jim Hoffskov var dengang Head of Global Digital Marketing i DSV. Han havde ansvar for 8-10 mennesker og virksomhedens digitale marketing- strategi med et budget på 27 millioner kroner.

”Men jeg tror ikke kun, stressen var opstået i DSV,” siger han og fortæller, at han i en årrække i 90’erne først havde ernæret sig som musiker, inden han i starten af 00’erne blev programmør i en amerikansk tech-virksomhed.

”Det var på grund af flere års arbejdsliv, hvor jeg havde vænnet mig til, at når noget gjorde ondt, så løb jeg hurtigere og hurtigere, indtil det gik væk igen,” siger han.

Flere danskere bliver ramt af stress. Det viser de seneste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017, hvor 25,1 procent af alle danskere hav- de et for højt stressniveau. I 2013 var det 21 procent.

Og det er et alvorligt problem i marketingverdenen. Sådan lyder det fra Business Danmark, der er fagforening for salgs- og marketingprofesionelle.

”Vi har 200-300 henvendelser om året, hvor det handler om mistrivsel på arbejdet. Halvdelen af tilfældene er personer, der kan mærke, at noget er ved at gå galt – og den anden halvdel er kommet over på den side, hvor de nok skal sygemeldes,” siger Kasper Rubæk, der er ansvarlig for karriererådgivning hos Business Danmark.

”Det kan være personer, der ikke kan sove, mærker ulyst ved arbejdet, eller har fysiske symptomer,” siger han.

Ifølge Kasper Rubæk er der i marketing- og salgsverdenen et voldsomt stort fokus på målbar performance, som man ikke i samme grad ser i andre brancher – og det kan være med til at give et større pres.

”Vi arbejder rigtigt meget med mål. Og det er meget transparente mål. Udfordringen i mange salgs- eller marketingkampagner er, at målene ikke nødvendigvis er realistiske,” siger han.

”For 10 år siden lå der sjældent direkte taktiske mål for leads og kendskab på kampagnerne. Men i dag ser vi næsten ingen kampagner, hvor der ikke ligger taktiske mål. Det stresser. Og det er ikke sikkert, det er noget, du som marketingansat selv kan påvirke,” siger han.

Han oplever i de samtaler, han har med stressramte i branchen, at de som Jim Hoffskov har en tendens til at køre på, indtil det er gået galt.

”Ofte kommer folk egentlig bare og siger, at de gerne vil have et nyt job. Og så finder vi ud af, at det handler om, at de har det skidt. Vi ser, at der er en meget stærk identitet bygget op om at arbejde med marketing, og det betyder, at folk kan have stresssymptomerne i ekstremt lang tid. Du skal kunne klare det, fordi det er din drøm at kunne klare det,” siger han.

”Derfor rammer det dem også tit ekstremt hårdt. Folk vil næsten hellere falde døde om end ikke at være i et marketingjob.”

Hos Ledernes Hovedorganisation lyder det også, at der i de øverste ledelseslag er problemer med udbrændthed og stress. Her havde organisationen for fire år siden cirka 250 årlige samtaler med ledere om stress og mistrivsel. I dag er det over 300.

”Vi får flere, der henvender sig – heldigvis henvender de sig også tidligere, end vi så før. Det er ikke aftabuiseret, men der er en anerkendelse af, at det er vigtigt at tage fat i,” siger Signe Tønnesen, der er chefkonsulent Ledernes Hovedorganisation.

”Det rammer rigtig mange mennesker i mange brancher. Men vi kan også se en større normalisering, hvor man erkender, at det ikke kun rammer 12-talspiger eller ’svage’ mennesker. Det kan ramme alle,” siger hun.

For Jeanette Mayland Olsen blev det en arbejdskonflikt med en kollega, der førte til, at hun gik ned med flaget.

Imens hun var marketing- og kommunikationschef i virksomheden Geomatic, gik hun og kollegaen skævt af hinanden i et projekt, og de var ude af stand til at få løst problemet.

”Det løb helt af sporet, og vi endte med i 11 måneder at være i en konflikt, vi ikke kunne løse selv,” siger hun.

”Jeg var meget passioneret om, at relationen skulle lykkes. Jeg blev rådet til at forsøge at lægge det væk, men jeg har enormt svært ved at sige til mig selv: Drop det og fokuser på noget andet. Det satte sig i mig som angst og stress. Når jeg tænkte på det om aftenen, havde jeg svært ved at sove, og det fyldte også, når jeg cyklede på arbejde om morgenen,” siger hun.

Konflikten endte med, at de to parter stort set ignorerede hinanden. Jeanette Mayland Olsen oplevede det også, som om hendes kompetencer blev betvivlet.

”Det gik mig virkelig på. Det kostede på min koncentrationsevne. Og jeg fik panikanfald, når jeg var til kickboxing, og jeg ramte min makspuls. Jeg begyndte at ryste og græde eller gik sukkerkold, selvom jeg havde fået rigeligt at spise,” siger hun.

”Kroppen sagde bare fra.”

Situationen endte med at blive løst med en mæglingssamtale, hvor parterne skrev under på en mæglingsaftale. Herefter måtte Jeanette Mayland Olsen dog blive sygemeldt for at komme sig over det store pres, hun havde oplevet.

”Jeg var meget påvirket af hele situationen. Tanken var bare tom. Jeg var helt væk i tre uger og brugte så otte uger mere på at trappe op igen,” siger hun.

Netop arbejdskonflikter er en typisk årsag til stress, lyder det fra Business Danmark og Ledernes Hovedorganisation.

”Det allermest centrale er relationer. Du kan klare næsten alt, hvis du er i et godt kollegialt miljø og har en dygtig leder,” siger Kasper Rubæk fra Business Danmark.

Sådan lyder det også fra Ledernes Hovedorganisation, der også peger på stor arbejdsmængde som en årsag.

”Det kan være, du er i konflikt med dine medarbejdere, kunder eller kolleger. Og så handler stress selvfølgelig grundlæggende om, at du er belastet. Det handler ikke kun om arbejdsmængden, men også kompleksiteten af de opgaver, du skal løse, og relationerne i dit arbejde,” siger Signe Tønnesen.

Da Jim Hoffskov med hjælp fra sin egen chef og en kollega fra HR erkendte, at han var ved at miste grebet, forsøgte de sammen at skrue ned for presset på arbejde.

Men det hjalp ikke. Jim Hoffskov sygemeldte sig på fuld tid i august 2014 efter tre ugers sommerferie.

”Jeg havde et selvbillede som én, der ikke kunne lægges ned. Jeg kunne arbejde, til der stod blod ud af mine ører. Jeg kunne stå tidligt op, løbe et halvmaraton, arbejde i 10 timer og visse dage træne igen efter fyraften, når børnene var lagt i seng efter klokken 21. Sådan levede jeg mit liv mange år. Præstation efter præstation. Jeg skulle tænke mit liv fuldstændig anderledes,” siger han.

Derefter var han sygemeldt i næsten fem måneder og gennemgik et psykologforløb. Det er en tid, han beskriver som både ”altafgørende”, men også ”som den mest forfærdelige periode i mit liv,” fordi han havde det virkelig skidt.

I den periode indgik han efter 120 dage også en gensidig fratrædelsesaftale med sit arbejde, da han ikke kunne se sig selv komme tilbage på arbejde.

”Efter den periode forsvandt de fysiske symptomer gradvist. Min krop havde brug for ro. Så var der hovedet. Det har jeg stadig problemer med i dag,” siger han.

Der kan stadig være små udfordringer med koncentrationen eller hukommelsen. Men:

”Jeg kan det igen. Næsten lige så godt, som jeg kunne før. Og jeg ved i dag, at når det sker, så er det et signal til at stoppe og mærke efter,” siger han.

”Jeg har mere værdi i mit arbejde og mit liv nu end nogensinde. Op til sygemeldingen oplevede jeg, at jeg hverken kunne være ordentligt til stede på arbejde eller derhjemme for mine børn. Jeg var der måske fysisk, men mit hoved var der ikke. Det var jeg rigtigt ked af.”

Jeanette Mayland Olsens oplevelse betød, at hun efterfølgende har set anderledes på sit arbejdsliv. I et andet job har hun bagefter også oplevet en arbejdskonflikt, der ikke kunne løses – og der traf hun beslutningen om hurtigt at sige op, da hun kunne se, at det risikerede at blive en langstrakt konflikt.

”Det var så fedt. Jeg følte mig som den vildeste boss lady. Det var den største sejr for mig selv, fordi jeg ikke har lyst til at have sådan et arbejdsliv igen. Det fedeste er naturligvis, hvis situationen bliver løst. Men først og fremmest bør vi insistere på, at vi skal have det godt på arbejde,” siger hun.

I dag er Jeanette Mayland Olsen marketing- og kommunikationschef hos research-firmaet Opeepl.

Jim Hoffskov har også fået sit arbejdsliv og sig selv på ret køl igen. Først med en årrække som ansvarlig for Global Digital Marketing hos Oticon Medical – og senest i en stilling som ansvarlig for udviklingen og implementeringen af globale marketing-strategier hos Maersk.

”Det er en stor og spændende opgave. Og det er første gang i 13 år, at jeg ikke har personaleledelse. Det ser ud til at have været godt for mig i en periode. Hvis jeg kunne vælge frit på alle hylder, havde jeg valgt det her job. Jeg er gået efter det, der skaber glæde hos mig nu. Og det har givet pote,” siger Jim Hoffskov.