Dagligvarekoncernen Dagrofa har lanceret en kampagne, der skal sætte fokus på danske forældres rolle i forbindelse med deres børns og unges karrierevalg.
Det oplyser Marketsquare, der er kreativt bureau på kampagnen, i en mail til mediet Markedsføring.
Målet er at rokke ved de fordomme, der ifølge parterne findes i forhold til det at få job i detailbranchen, og i de to kampagnefilm, der er udgivet, møder man også et par forældre, der netop på grund af fordomme taler en smule forbi hinanden.