Eurobest – populært kaldet EM i reklame – har offentliggjort årets vindere, og der er grund til at kippe med Dannebrog.

NoA / &Co.’s kampagne ‘Pass It On – Use Your Vote’, produceret af Kind Film, for Europa-Parlamentet vinder således Grand Prix i Creative Effectiveness.

Samtidig vinder produktionsselskabet Bacon Eurobest Golden Palm, som tildeles awardshowets mest vindende produktionsselskab.

Kampagnen ‘Pass It On – Use Your Vote’, som i forvejen har vundet stribevis af både danske og internationale priser, består af en fire minutter lang dokumentarfilm med bedsteforældre og børnebørn fra alle 27 EU-medlemslande som det emotionelle omdrejningspunkt. 

UDVALGTE PRISER TIL ’PASS IT ON’

Danske

Rambukken 2025
– Kampagneprisen
– Effektprisen – mediebudget over 1 mio

Creative Circle Award 2025
– GULD: Earned Media

DDA 2025
– GULD: Best in Purpose
– GULD: Best use of Content

Effie DK 2025
– SØLV: Branded Content & Entertainment – Products/Services
– SØLV: Non-profit
– SØLV: PR

True Awards 2024
– GULD: Film over 60sek
– GULD: Director
– VINDER: The True Casting Director

Internationale

Eurobest 2025
– GRAND PRIX: Creative Effectiveness

D&AD 2025
– Wood Pencil: Street Casting

The One Show 2025
– Gold Pencil: Casting

The Clio Award 2025
– BRONZE: Branded Entertainment & Content / Film-Unscripted
– BRONZE: Creative Effectiveness / Multi-Country

Filmen indfanger uscriptede samtaler om livet, frihed og demokratiets skrøbelighed og leverer et meget rørende greb på et komplekst emne – og ikke mindst markante, målbare resultater i alle medlemslandene, hvilket i høj grad er med til at udløse Grand Prix’en i Creative Effectiveness.

Herunder blandt andet 40 procent recall, 339 millioner fuldendte onlinevisninger, 1.253 milliarder eksponeringer og en 45 procent højere valgdeltagelse blandt de europæere, der huskede kampagnen. 

Og den fornemme pris vækker stor glæde på bureauet, der desuden blev kåret som ’Country Agency of the Year’ ved Eurobest 2025. 

“Det er både et privilegium – og et ansvar – at bruge vores kompetencer til at fremme en så vigtig demokratisk dagsorden. Med ‘Pass It On – Use Your Vote’ ønskede vi at gøre noget så fundamentalt som demokrati personligt, ikke abstrakt,” udtaler Johan Køhler, partner og creative director, NoA / &Co., i en opfølgende mail fra bureauet og tilføjer:

”Og resultaterne bekræfter det, branchen har vist igen og igen: Når kreativitet udføres på højt niveau og bygger på dybe menneskelige indsigter, kan den skabe reel effekt – både for virksomheder og for samfundet.”

“Vi må aldrig tage demokratiet for givet”

I 2019 skabte det danske bureau også kampagnen ‘Choose Your Future’ for Europa-Parlamentet, og det at arbejde sammen igen har ifølge NoA / &Co. været ”både et privilegium og en mulighed for at demonstrere, hvor effektiv kreativitet – og et stærkt, længerevarende samarbejde – kan være”.

Ikke mindst, når det gælder de helt store temaer.

”Vi må aldrig tage demokratiet for givet. Og selvom vi i Europa er enormt enige om, at demokratiet skal beskyttes, var det alligevel ikke mere end ca. halvdelen af os, der stemte ved EU-valget i 2019. En del af forklaringen er, at mange føler demokratiet er en abstrakt størrelse og derfor ikke ser værdien i at stemme,” lyder det fra Niklas Hultquist og Frederik Voetmann, begge senior kreative på NoA / &Co., i mailen, hvor de tilføjer:

”Derfor tog vi fat i en relation, der er alt andet end abstrakt, nemlig den mellem børnebørn og bedsteforældre. På den måde kunne vi illustrere, at vi ikke bare stemmer for vores egen skyld, men for hinandens.”

Trine Eisinger, partner og client service director på NoA / &Co., tilføjer:

“For os er dette projekt et bevis på, hvad et stærkt samarbejde mellem en institution og et bureau kan opnå, når der er fælles tillid, ambition og en dedikation til at bruge kreativitet i tjeneste for noget større. Vi er utroligt stolte over, at Eurobest har anerkendt effekten af dette samarbejde.”

10 ÅRS DANSK GRAND PRIX VED EUROBEST

2025
Grand Prix til & Co. for Pass it on for Europa Parlamentet og Golden Palm til Bacon

2022
2 x Grand Prix til Virtue for Backup Ukraine
Grand Prix til Nord DDB for Chillboards for Molson Coors, Coors Light
Grand Prix til Accenture Song, Marketsqaure og Dentsu X for Cirkulär for Ikea Danmark

2020
Grand Prix til daværende Hjaltelin Stahl – part of Accenture Interactive og Vizeum, i dag dentsu X, for Black Friday (re)sale for Ikea Danmark
Grand Prix til Mensch og Sansir for Closed for Maintenance for Visit Færøerne

2019
Grand Prix til Virtue for Carlings-casen Address The Future

2017
2 x Grand Prix til &Co. for Alt det vi Deler for TV 2

På vegne af Europa-Parlamentet, som også selv har udsendt en pressemeddelelse om prisen, udtaler Philipp Schulmeister, director for Outreach:

“Denne Grand Prix fremhæver vigtigheden af at engagere borgerne gennem historier, der afspejler deres levede erfaringer. ‘Pass It On’ mindede europæerne om, at demokratiet skal bevares kollektivt og på tværs af generationer. Når borgerne genkender sig selv i disse fortællinger, følger deltagelse.”

Gyldne Palmer’ til Bacon

Ud over Grand Prix til NoA / &Co. var der masser af andet at glæde sig over ved Eurobest set med danske briller.

Herunder ikke mindst den prestigefulde ’Golden Palm’-pris som i år går til Bacon som mest vindende produktionsselskab.

Blandt de vindende Bacon-kampagner kan nævnes Ikea-kampagner under den nye ’Made for Life’-kommunikationsplatform, instrueret af Jakob Marky, og julefilmen ’Reinfall’ for Posten i Norge, instrueret af Kasper Häggström.

Og på Bacon er glæden over prisen stor, lyder det i en opfølgende mail fra det danskfødte produktionsselskab, der i dag opererer på tværs af Danmark, Norge og Sverige.

“At blive kåret som årets produktionsselskab i Eurobest er en kæmpe anerkendelse og en stærk validering af vores måde at lave film på tværs af Skandinavien,” lyder det fra Samuel Cantor, COO og executive producer på Bacon.

Scene fra Bacon-filmen 'Reinfall' for Posten i Norge.

Han tilføjer:

”Vi er utroligt stolte af alt det, som alle på Bacon har bidraget med i år, fra vores instruktører og fantastiske teams på de forskellige kontorer til vores samarbejdspartnere. Prisen er kulminationen på en målrettet holdindsats, hvor vi har holdt et højt niveau på alle projekter, vi har været involveret i, uanset størrelse eller format.”

Både Bacon og NoA har tidligere vundet henholdsvis Grand Prix og Golden Palm ved Eurobest.

I 2017 vandt NoA / &Co. således to Grand Prix for ’Alt det, vi deler’ for TV 2.

Og endnu længere tilbage, i 2013, vandt Bacon Eurobest Golden Palm – bl.a. for den legendariske Jack & Jones-kampagne med Christopher Walken – som &Co. var kreativt bureau på. Og som vandt to Grand Prix det år.

Se alle årets vindere her – og se de danske vindere herunder.

DANSKE VINDERE VED EUROBEST 2025 – PR. KATEGORI (alfabetisk)

Creative Effectiveness

GRAND PRIX
Pass it on – use your vote
European Paliament
NoA/ &Co. /Kind Film

Digital Craft

BRONZE
Signs
Nvidia
Hello Monday Dept

Glass The Award for Change

BRONZE
Signs
Nvidia
Hello Monday Dept

Media

SØLV
Wi Fi Invasion
Waoo 
Uncle Grey

PR

GULD
The Parental Leave Mortgage
Nordea
Nord DDB