Danske virksomheder bryder (stadig) cookie-loven: Så skidt står det til

Det er grum læsning at slå op i en ny undersøgelse, som omfatter 100 af Danmarks største virksomheders forhold til cookie- og GDPR-lovgivningen på nettet.

Undersøgelsen, der er lavet af Resolution, som er en del af OMG, viser, at de danske virksomheder i stor stil bryder lovgivningen, når de indhenter samtykke til at sætte cookies.

I 58 procent af tilfældene sætter virksomhederne, uanset samtykke eller ej, statistik- eller marketingcookies.

Samtidig er det et krav, at det skal være lige så nemt at takke nej som at takke ja til cookies. Men det er det ikke i 49 procent af tilfældene på deres websites.

Og når det kommer til persondata-samtykker, også kendt som GDPR, ser det endnu værre ud. Her indsamler 77 procent af virksomhederne ikke et persondatasamtykke. Og i de tilfælde, hvor de gør, er det ofte sværere at sige nej end ja.

Resultaterne overrasker ikke Ayo Næsborg-Andersen, der er lektor i persondataret på SDU.

”Der er meget få samtykker, hvor jeg tænker, at det er lige i øjet,” siger lektoren.

”Det, der konsekvent er et problem, er, at det er svært at sige nej. Reglerne er, at det skal være lige så nemt at sige nej som ja, og det er det ikke. Mit indtryk er også, at de sætter cookies, de kategoriserer som nødvendige. Det er de måske for marketing i virksomhederne – men det er de ikke for forbrugerne,” siger hun.

Ifølge Kim Kristensen, der er Head of Data & Analytics hos Resolution, peger virksomhedernes fejl i stor grad tilbage på Datatilsynet og Erhvervsstyrelsen, der fører tilsyn med de to lovgivninger.

”De to tilsynsmyndigheder, der ser på cookie-forordningen og databeskyttelsesforordningen i Danmark, har ikke har været gode nok til at kommunikere, hvad det ene og det andet er. Og det betyder, at virksomhederne ikke forstår, hvad de må og ikke må. Det bliver for svært at forstå,” siger han.

Han peger også på, at undersøgelsen viser, at 9 ud af 10 af de største danske virksomheder trods alt har indført et cookie-samtykke-værktøj på deres website.

”Virksomhederne har i stor grad ønsket at få styr på det her. Når jeg taler med virksomhederne, oplever jeg ikke, at fejlene sker med ond vilje. Det er manglende viden, der ligger bag,” siger Kim Kristensen.

Kim, I laver vel selv løsninger på det her område – handler undersøgelsen om, at I gerne vil lave nogle flere kunder?

”Det er ingen hemmelighed, at vi også rådgiver om det her. Men hvis alle virksomhederne henvendte sig til os, så ville vi alligevel afvise dem, fordi vi slet ikke kan håndtere så mange. Vi flagger det, fordi vi gerne vil hjælpe virksomhederne – og vores kunder – med at overholde dansk lov.”

Lektor Ayo Næsborg-Andersen er enig i, at pilen i et vist omfang bør pege på myndighederne.

”Mit indtryk er, at reglerne er blevet lidt glemt af de myndigheder, der håndhæver de forskellige aspekter. Og særligt Erhvervsstyrelsen har ikke været aktiv. De lavede en vejledning, der med et mildt ord var virksomhedsvenlig,” siger hun.

Men pilen peger også på de bureauer og firmaer, der leverer samtykkeværktøjer til virksomhederne, mener hun.

”Enten har folk ikke sat sig ind i reglerne. Eller også prøver de at strække dem så langt, som de kan. Nogle gange har jeg også en mistanke om, at der sidder nogle meget smarte cookie-løsnings-sælgere derude. Nogle af værktøjerne går konsekvent lige til stregen,” siger hun.

Det største problem, siger Ayo Næsborg-Andersen, er, at de mange fejl betyder, at forbrugerne i sidste ende mister tillid til virksomhederne.

”Det er virksomhederne selv, det går ud over. Vi har lavet de her regler, så forbrugerne kan få tillid til, hvad der sker med deres oplysninger. Det kan være, det på kort sigt kan være svært for din markedsføring – men det er virkelig ikke smart på den lange bane.”

Ifølge Kim Kristensen er det bare med at komme i gang med at løse problemet hos virksomhederne.

”Det er ikke svært eller dyrt at løse. Det er det, vi ville kalde en lavt hængende frugt,” siger han.

I et mailsvar til Markedsføring lyder det fra Erhvervsstyrelsen, at ”styrelsen har fuld forståelse for, at det er et teknisk regelsæt, som kræver en betydelig og konkret kommunikationsindsats”.

Styrelsen skriver, at den lige nu arbejder på at udvikle ”mere brugervenlige og praktisk anvendelige guides og visuelle eksempler på erst.dk og virksomhedsguiden”.

Datatilsynet mener, at tilsynet efter en principafgørelse om DMI i 2020 ”har gjort os umage med at fortælle, hvordan vores regler skal forstås”, skriver kontorchef Astrid Mavrogenis i et mailsvar.

Datatilsynet ”udgav en ny vejledning med en masse konkrete eksempler, vi skrev en nyhed, der helt kort fastslog praksis, og vi kom med en podcast-episode om samme emne, hvor vi prøver at forklare det hele på jævnt dansk,” skriver hun videre.

Hvad vil I gøre ved problemerne, virksomhederne har med at overholde loven?

“Vi vil blive ved med at føre tilsyn med området og offentliggøre afgørelserne, så virksomheder og myndigheder kan se den konkrete udmøntning af reglerne. Og så vil vi som altid opfordre folk til at kontakte os, når de er i tvivl – vi sidder klar ved telefonerne til at vejlede,” skriver Astrid Mavrogenis.

Procenttallene viser hvor mange af de undersøgte virksomheder, der lever op til det pågældende punkt. For eksempel viser punkt 17, at 42 procent blokerer alle cookies, indtil det specifikke samtykke er afgivet. Altså gør 58 procent ikke det, loven kræver på dette punkt.