Hvorfor stopper du på Reklamelinjen?
”Jeg er kørt træt i det. Jeg trænger til at prøve noget andet. Hele coronatiden og det, vi kæmper med, har trukket tænder ud. Så jeg trænger til en timeout. Som leder af reklamelinjen skal du markedsføre, koordinere, afvikle, coache, formidle, undervise og hvad fa’n. Det er så mange ting.”
Hvordan har du kunnet mærke, at det har trukket tænder ud?
”Jeg har været irritabel og stresset. Derfor måtte jeg spørge mig selv, om det var lykken. Og så tænkte jeg, det var godt at komme ud. Turen til Skotland er i første omgang en prøveballon på tre måneder, og min drøm er at komme tilbage og være kreativ på et bureau, hvor jeg kan bruge alt det, jeg har lært på Reklamelinjen.”
Kan du efter 20 år være bange for, at du er blevet en dinosaur, der er ude af touch med branchen?
”Nej. Reklamelinjen er indrettet sådan, at vi har sindssygt mange gæstelærere. Jeg vil påstå, at Reklamelinjen er det sted, hvor du lærer allermest om, hvad der sker i branchen lige nu. Jeg har været med på skolebænken i de sidste mange år, og jeg er jo en ældre herre nu, så jeg skal ud og bruge den viden, inden det er for sent.”
Hvorfor skal du så op til din fars gods?
”Det ligger og lurer i baghovedet. Min far er 86, og min bror og jeg har givet håndslag på, at vi godt tør overtage det. Det er skræmmende, for stedet er forfaldent, og økonomien er ikke god, så det bliver ikke nemt. Men jeg synes, jeg bør komme op og lære, hvordan det er at leve på landet, slå græs og køre traktor. Jeg har altid, når jeg har været på besøg, stået som en forskræmt bydreng uden praktiske skills. Og så passer det bare godt til mit sind lige nu.”
Handler det også om, at du vil bruge tiden med din far, imens du kan nå det?
”Det er nemmere at besøge min far, imens han er i live, og før der går arveafgift i den. Og når min far kradser af, hvad så? Samtidig har jeg en mor på 80 år her i København, som jeg også gerne vil bruge tid med. Så jeg er lidt som en lus mellem to negle, men jeg har spurgt hende, om hun vil tage med derop i de måneder. Det tænker hun over.”
Det lyder vildt fjernt fra reklamebranchen. Kan de to ting overhovedet hænge sammen?
”Det tror jeg godt, de kan. Jeg tror, de supplerer hinanden godt. Når jeg har arbejdet på bureau, har jeg været meget ude og bevæge mig. Det er enerverende for mig at sidde stille. Jeg tror, jeg kan tænke godt på traktoren. Det er det geniale ved det.”
Du har i 20 år stået i spidsen for Reklamelinjen – hvordan har det været?
”Det er fantastisk. Ganske enkelt.”
Hvorfor?
”Du bliver stillet alle de dumme spørgsmål, du rent faktisk ikke har tænkt over eller kender svarene på. Du bliver dygtigere af det. Og så er det et godt miljø, hvor hele branchen mødes. Jeg synes, det er en lille perle.”
Hvad er det vigtigste, du har lært i de 20 år?
”I gamle dage gik alle kreative rundt med en idé om, at de var Guds gave til kreativiteten. Men det er gået op for mig, at det slet ikke er sandt. Alle de her unge mennesker kunne præcis det samme som mig. Kreativiteten er i os alle sammen. Du kan overføre det fra ét menneske til et andet, Og så skal du lade være med at holde på idéerne. Del dem, det bliver de bedre af.”
Du har igennem alle årene haft et tæt parløb med Per Holm Henriksen. Er det ved at være slidt op?
”Det synes jeg ikke. Per og jeg er meget forskellige, men vi har suppleret hinanden godt igennem årene. Vi er vant til makkerskaber i branchen, og det skal du kunne klare. Det kan være hårdt, for det er en ambitiøs branche. Men du skal lære at acceptere og udnytte hinandens forskelligheder, og det har vi gjort.”
Hvad er den største fejl, du har begået i de 20 år?
”Det, der gør allermest ondt, er at tabe eleverne på gulvet. Der har været nogle stykker, hvor de kom ind, og da de gik ud igen, havde de ikke lyst til branchen. De ville have fået mere ud af ikke at gå hos os, og det er det værste. At jeg ikke har set og fanget dem.”
Hvad har du været bedst til som underviser?
”Jeg har drukket en del øl. Det er vigtigt, for det styrker det sociale liv. Jeg er virkelig god til alt det uden om, som man ikke umiddelbart tror, er det vigtigste. Og så håber jeg også, jeg er god til at coache. At forklare, hvorfor en idé ikke kan flyve, og hvad der skal til for, at den kan.”
Hvad har du været dårligst til?
”At spotte dem, der har siddet i det stille med tingene, som ikke rigtigt er kommet med. Det er derfor, der er nogle, jeg har tabt på gulvet.”
