Det digitale bureau Adjust har fået en ny chief sales officer, CSO, i form af Thomas Strandet Agerskov.
Den nye salgschef kommer fra Jyllands-Posten. Her har Thomas Strandet Agerskov de sidste 10 år været annoncechef.
Den nye CSO ser frem til at komme i gang med jobbet hos Adjust.
“Det er tydeligt for alle, at der er et stort skifte i gang i marketing- og medieverdenen over mod mere kvalitet og reel menneskelig attention frem for kvantitet, når vi taler digitale kampagner. Det oplevede vi også hos JP,” lyder det fra Thomas Strandet Agerskov i en mail sendt til markedsføring.
“Adjust er en klar frontrunner på dét område, og jeg glæder mig til at fordybe mig og arbejde med Danmarks største brands omkring netop attention og digital succes.”
Adjust hed indtil 2021 Better Banners, hvor bureauet skiftede navn samtidig med, at man hyrede Andreas G. Jensby som CMO.