Falck Danmark har fredag fået en bøde på 30 millioner kroner for ”groft uagtsomt at have misbrugt sin dominerende stilling på det danske marked for ambulancetjenester i perioden fra august 2014 til oktober 2015.”
Det oplyser Anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.
Ved fastsættelse af bødestørrelsen er der ifølge myndigheden lagt vægt på, at adfærden betragtes som ”en meget alvorlig overtrædelse” af konkurrenceloven.
Efter lovgivningen skal der derfor som udgangspunkt udmåles en bøde på ikke under 20 millioner kroner, og ifølge vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Jacob Schaumburg-Müller, er der heller ingen tvivl om sagens alvor:
– Når man som Falck er dominerende på et marked, så har man en særlig forpligtelse til ikke at skade den effektive konkurrence. Den pligt tilsidesatte Falck ved at arbejdede efter en strategi, der havde til hensigt at skade konkurrenten BIOS’ image, siger han i pressemeddelelsen.
Formidlede negative historier