Næsten hver anden, der har oplevet en krænkelse i Markedsførings undersøgelse af uønskede seksuelle hændelser i marketingbranchen, har oplevet, at krænkeren er en chef.

Resultatet er overraskende og peger på, at branchen har et stort ledelsesproblem, lyder det samstemmende fra en stribe eksperter, Markedsføring har talt med.

”Det er meget iøjnefaldende, at 46 procent af de krænkede angiver, at de er blevet krænket af en leder. Det er rigtig højt,” siger Bjarke Oxlund, der er professor MSO ved Institut for Antropologi ved Københavns Universitet og er en af landets førende eksperter i psykisk arbejdsmiljø og krænkelser.

”Det er meget problematisk, fordi lederne skal være kulturbærerne. Når det tal er så højt, er det tydeligt, der er brug for en særlig indsats over for ledere i branchen,” siger han.

Tallet chokerer lektor og kønsforsker Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitet.

”Lederne stikker helt sindssygt ud. Og generelt ser det ikke særlig godt ud,” siger han om undersøgelsen, der også viser, at en fjerdedel af respondenterne på tværs af køn og alder de seneste 10 år har været udsat for uønskede seksuelle hændelser.

" Hvis man skal ændre på en virkelighed, hvor der finder mange grænseoverskridende ting sted, starter og slutter det hos lederne. Det er dem, der skal gå forrest. Og er de selv involveret i problemerne, er chancerne for at ændre det nærmest ikke-eksisterende.
Bjarke Oxlund, Professor MSO, Københavns Universitet

For arbejdsmiljørådgiver Tom Hansen i Dansk Journalistforbund, som organiserer mange kommunikatører, er det også lederne, der især stikker negativt ud i resultaterne.

”Det er voldsomt, og det vidner om mange små og hurtigt voksende virksomheder, hvor man grundlæggende ikke har gjort sig tanker om, hvordan man bedriver ledelse eller håndterer krænkende handlinger,” siger Tom Hansen.

Fire kvinder står også i dag frem i Markedsføring og fortæller om deres oplevelser med grænseoverskridende adfærd i reklame og marketing. De kræver et opgør med kulturen. Du kan læse deres historier her.

Næsten hver anden er blevet krænket af en leder

Hvilken funktion havde den/de personer, der udsatte dig for hændelsen/hændelserne?

En kollega: 60 %
En leder: 46 %
Kunde/klient: 16 %
Samarbejdspartner: 13 %
Underordnet: 7 %
Andet: 6 %

Om undersøgelsen

Markedsførings undersøgelse af uønsket seksuel opmærksomhed og grænseoverskridende adfærd er sendt ud til alle medlemmer af Dansk Markedsføring og alle modtagere af Markedsførings nyhedsbrev.
I alt er rundspørgen sendt ud til 22.212 adresser. 1.343 har svaret på undersøgelsen, hvoraf 1.247 har færdiggjort den.
Spørgsmålene i undersøgelsen baserer sig på den nyeste forskning fra blandt andet SDU, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, COWI, Joblife og Arbejdspsykologisk Praksis.
Undersøgelsen er anonymiseret, så Markedsføring har ikke haft mulighed for at vide, hvem der har svaret hvad.

Magt bliver udnyttet

Ifølge lektor og erhvervspsykolog Eva Gemzøe Mikkelsen fra Syddansk Universitet er det et principielt problem for hele branchen og stærkt problematisk, at ledere i så stor grad udsætter ansatte for uønsket seksuel opmærksomhed.

”Den seksuelle chikane kan være et udtryk for, at magtuligheder og autoritet bliver udnyttet. Det er sværere at sige fra, når du er i en branche, hvor du er afhængig af andres bedømmelse,” siger lektoren, der har forsket i krænkende handlinger i en lang årrække.

”Når en chef begår en krænkelse, så er det sværere at sige fra i samme grad. Der er større risiko ved det,” siger hun.

Markedsførings undersøgelse viser også, at kolleger er den gruppe, der oftest står bag uønsket seksuel opførsel. For 60 procent af de respondenter, som har oplevet krænkelser, var krænkeren en kollega. Det har været muligt i undersøgelsen at svare mere end én valgmulighed, da mange har oplevet mere end én krænkelse.

Men fordi lederne i sidste ende er ansvarlige for at løse problemerne på en arbejdsplads, så er ledernes krænkelser en barriere for at ændre kulturen, siger professor Bjarke Oxlund.

”Hvis du bliver krænket af en kollega, vil det ofte også være lederen, du går til. Men er lederen selv én, der gør sådan noget, er du handlingslammet. Hvor skal du så gå hen?” spørger han retorisk og tilføjer:

”Hvis man skal ændre på en virkelighed, hvor der finder mange grænseoverskridende ting sted, starter og slutter det hos lederne. Det er dem, der skal gå forrest. Og er de selv involveret i problemerne, er chancerne for at ændre det nærmest ikke-eksisterende.”

En seksualiseret klub

I Markedsførings undersøgelse har det også været muligt at beskrive de krænkelser, man har oplevet, anonymt. De anonyme vidnesbyrd tegner et billede af en branche, der har været præget af en seksualiseret kultur, og stadig er det, hvor det er svært at sige fra af frygt for at bryde den gode stemning.

Branchen bliver af flere betegnet som en “boys’ club”, hvor især kvinder er blevet set ned på og seksualiseret.

Undersøgelsen viser, at 6,2 procent er blevet krænket inden for de seneste 12 måneder. Og 16 procent har oplevet det på deres nuværende arbejdsplads.

Sammenligner man de tal med en helt ny undersøgelse fra Arbejdstilsynet af krænkelser i Danmark, så placerer det reklame og marketing helt i toppen som et af de fag, hvor der er størst problemer med grænseoverskridende eller uønsket seksuel adfærd.

Selvom tallene ikke kan sammenlignes én til én, så vurderer eksperterne, at der visse steder i branchen kan være en seksualiseret og grænseløs kultur.

”Det er tydeligt, at det er et problem, og tallene er højere end tidligere nationale undersøgelser. Det er svært at sige, at undersøgelsen er helt repræsentativ, fordi svarprocenten er lav på undersøgelsen. Men der er mange af dem, der har svaret, der har oplevet noget. Og tendensen, som viser, at unge kvinder er mest udsatte, ligner også andre undersøgelser,” siger lektor Eva Gemzøe Mikkelsen fra SDU.

" Der er en massiv kompleksitet på dette område, som betyder, at du ikke kan ordne det med hovsa-løsninger. Du kan ikke bare skrive en politik ned for det, og så er det løst.
Arbejdslivskonsulent Eva Jakobsen, IDA

Anette Borchorst, der er professor på Aalborg Universitet, mener, at branchen har et stort problem. Hun har skrevet bogen ”Seksuel chikane på arbejdspladsen” sammen med Lise Rolandsen Agustín, hvor de har analyseret 350 sager om seksuel chikane fra det danske arbejdsmarked. Hun kan genkende en lang række problematiske mønstre i undersøgelsen.

Så mange har de sidste 10 år oplevet:

Uønskede beskeder med seksuelt indhold (fx breve, SMS’er, e-mails eller beskeder på sociale medier)

Ja, flere gange: 5,8 %
Ja, én gang: 3,5 %
Nej: 90 %
Ved ikke: 0,7 %

Uønskede anmodninger om dates

Ja, flere gange: 6,3 %
Ja, én gang: 4,7 %
Nej: 88,1 %
Ved ikke: 0,9 %

At nogen har vist dig pornografiske billeder eller andre materialer med seksuelt indhold, som var uønskede eller ubehagelige for dig

Ja, flere gange: 3,2 %
Ja, én gang: 3,9 %
Nej: 92,1 %
Ved ikke: 0,8 %

At nogen har blottet sig for dig på en måde, som var uønsket eller ubehageligt for dig

Ja, flere gange: 2,2 %
Ja, én gang: 1,3 %
Nej: 95,9 %
Ved ikke: 0,6 %

At nogen har spredt seksuelle rygter om dig

Ja, flere gange: 2,6 %
Ja, én gang: 5,8 %
Nej: 87,5 %
Ved ikke: 4,1 %

At nogen har fortalt historier med seksuelt indhold, som var uønskede eller ubehagelige for dig

Ja, flere gange: 10,6 %
Ja, én gang: 5,7 %
Nej: 81,5 %
Ved ikke: 2,2 %

Seksuelt betonede aktiviteter (fx lege eller strippere) ved festlige arrangementer, som var uønskede eller ubehagelige for dig

Ja, flere gange: 4,7 %
Ja, én gang: 7,7 %
Nej: 87 %
Ved ikke: 0,7 %

At nogen har bedt om seksuelle tjenester til gengæld for, at du fik en belønning (fx lønforhøjelse, forfremmelse eller en eftertragtet opgave)

Ja, flere gange: 0,7 %
Ja, én gang: 1,3 %
Nej: 97,5 %
Ved ikke: 0,6 %

At nogen har truet med straf eller sanktioner (fx fyring), hvis du afviste krav om seksuelle tjenester?

Ja, flere gange: 0,6 %
Ja, én gang: 0,7 %
Nej: 98,4 %
Ved ikke: 0,4 %

Forsøg på voldtægt eller faktisk voldtægt

Ja, flere gange: 0,1 %
Ja, én gang: 0,4 %
Nej: 98,4 %
Ved ikke: 0,4 %

”Dette tyder på en meget sexistisk kultur, som kan være svær at ændre. Der er intet quick-fix,” siger professoren.

Hun peger på, at især unge – som tallene også viser – kan blive hårdt ramt af seksuel chikane. Særligt kvinder under 40 år er udsatte, viser undersøgelsen. Her har 48 procent oplevet seksuelle krænkelser på jobbet inden for de seneste 10 år.

”Det er også velkendt, at eksempelvis praktikanter, elever og unge er mest udsatte. Der er mange, der svarer, at ledere udfører handlingerne, og det er de mest udsatte, det går ud over. Det handler om magt, det er svært at sige fra, og det er dybt problematisk. De unge er dybt afhængige af deres arbejdsplads, særligt hvis de har løse ansættelser eller kortere kontrakter,” siger Anette Borchorst og tilføjer:

”Det er ledelserne, der skal gøre noget ved det her problem. Vi ser det mønster i sagerne om sexchikane, at krænkere ikke kan aflæse andres grænser, og at ledelserne ikke har været indstillet på at gøre noget ved det. I lange perioder har arbejdspladser ikke prioriteret at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.”

Ifølge Tom Hansen fra Dansk Journalistforbund kan grænseoverskridende handlinger have alvorlige konsekvenser.

”Det kan i høj grad føre til psykiske problemer. Du får overskredet basale menneskelige grænser, og det kan være ekstremt stressende og nedværdigende. Folk ender tit med at sige, at det deres egen skyld, og de kan du blive traumatiseret af. Det kan føre til depression, stress og angst.”

Voldtægter chokerer

Anette Borchorst bider også bekymret mærke i, at i alt otte personer i Markedsførings undersøgelse har angivet, at de enten er blevet voldtaget eller forsøgt voldtaget, imens de var på arbejde. Det er sket inden for de seneste 10 år.

”Afrapporteringer om voldtægt slår mig også i undersøgelsen. Jeg har set mange af disse analyser, og jeg kan kun komme i tanke om undersøgelser af Forsvaret, hvor voldtægt eller voldtægtsforsøg har været rapporteret som et synligt problem. Det er alvorligt,” siger hun.

Anette Borchorst mener, branchen bør tage hånd om problemerne.

”Det er et langt sejt træk, der skal komme helt nede fra, og som kræver, at man på arbejdspladserne tager alvorlige diskussioner om problemerne,” siger hun.

Ifølge lektor Kenneth Reinicke er der dog også en smule optimisme at finde i resultaterne. Han peger på, at tallene viser, at størstedelen af de uønskede seksuelle oplevelser ikke er sket inden for de sidste 12 måneder.

”Noget kunne tyde på, at problemet er en lille smule aftagende. Man kunne godt forestille sig, at medarbejderne lige nu i større grad efterspørger indsatser på området. Der er også kommet markant større fokus på emnet. Det, vi før kaldte ”drengerøvsaktivitet”, bliver nu rettelig beskrevet som magtmisbrug, der skal have konsekvenser,” siger han og tilføjer, at den store mængde hjemmearbejde i forbindelse med corona også kan være en medvirkende årsag til færre krænkelser.

Mænd oplever også krænkelser og uønsket seksuel opmærksomhed, selvom det sker i mindre grad end kvinder. Det er dog forkert at reducere problemerne særskilt spørgsmål om mænd mod kvinder, vurderer Anette Borchorst.

”Der er en tendens til, at debatten bliver polariseret og handler om mænd mod kvinder. Og det er meget forkert. Der er også mange mænd, der går imod det her,” siger professoren.

Fagforeninger er rystede

Markedsføring har også vist undersøgelsens resultater til tre rådgivere, der arbejder med området hos fagforeningerne Dansk Journalistforbund, DM og Ingeniørforeningen IDA.

De mener alle tre, at undersøgelsen viser et uomtvisteligt problem med krænkelser, sexistisk kultur og grænseoverskridende adfærd i reklame og marketing.

Eva Jakobsen har som arbejdslivskonsulent i IDA lavet undersøgelser om krænkelser og grænseoverskridende adfærd og ved, at det kan være svært at gøre noget ved.

" Du må aldrig sætte noget i gang, du ikke får ud at leve.
Eva Gemzøe Mikkelsen, Lektor på SDU samt erhvervspsykolog

”Der er en massiv kompleksitet på dette område, som betyder, at du ikke kan ordne det med hovsa-løsninger. Du kan ikke bare skrive en politik ned for det, og så er det løst,” siger hun.

”Meget handler om, at det er svært at sige fra, fordi du ikke vil ødelægge den gode stemning eller sige fra over for en chef, fordi du frygter konsekvenserne. Samtidig er der mange gråzoner, og det bedste, vi kan gøre, er at blive bedre til at tale åbent om det på arbejdspladserne,” siger hun.

Hun ser også et stort problem i ledernes adfærd.

Hvornår har hændelsen/hændelserne fundet sted?

6 måneder: 6 % (36)
12 måneder: 8 % (48)
2 år: 11 % (71)
3 år: 15% (93)
4 år: 12 % (73)
5 til 10 år: 40 % (247)
Ønsker ikke at svare/ved ikke: 8 % (50)

Har du talt med nogen på din arbejdsplads om den/de uønskede eller ubehagelige hændelser?

Ja, jeg har fortalt om alle hændelserne: 21 %
Ja, jeg har fortalt om nogle af hændelserne: 35 %
Nej: 44 %

Hvem fortalte du om den/de uønskede eller ubehagelige hændelser?

En leder: 36 %
En kollega: 82 %
En underordnet: 4 %
En arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant: 3 %
En medarbejder fra HR: 8 %
Andet: 12 %

Hvad skal der til for at løse de problemer, der er med uønsket seksuel opmærksomhed og grænseoverskridende opførsel i branchen?

Klare, nedskrevne retningslinjer: 57 %
Advokatundersøgelser: 8 %
Whistleblowerordninger: 46 %
Nye ledere: 42 %
Ekstern hjælp med kulturproblemer: 38 %
Andet: 16 %

”Det er Pippi-reglen. Når du er særligt stærk, skal du være særligt sød. Dette er ligesom mediebranchen en verden med meget flade strukturer, hvor man drikker sig i hegnet og fester sammen, og det hele er som én stor familie,” siger hun.

Tom Hansen fra Dansk Journalistforbund peger på, at mange problemer kan bunde i ulige magtforhold.

”En leder kan fyre og hyre. Siger jeg fra over for min leder, er det en risiko for mig. Det ulige magtforhold har massiv betydning,” siger han.

I DM – tidligere Dansk Magisterforening – der også organiserer mange medlemmer med karrierer i reklame og marketing, vurderer arbejdsmiljøkonsulent Søren Bjerregaard Kjær, at branchen er særligt risikofyldt.

”Det er en branche med mange projektansættelser og yngre praktikanter. Og det er en branche, der er meget attraktiv, og hvor du gerne vil have foden inden for. Undersøgelser viser, at det er faktorer, som kan øge risikoen for krænkelser. Som branche har man et kæmpe ansvar for netop de grupper,” siger han.

Tag hånd om krænkelserne

Samlet set mener eksperterne, at der er flere ting, branchen kan gøre for at løse problemerne.

Dels bør man samle op på ledelsesproblemet og efteruddanne ledere i at håndtere sexchikane og skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Dels bør branchens foreninger, som Kreativitet & Kommunikation eller Dansk Markedsføring, træde i karakter og samle branchen til dialog og debat om emnet, så det ikke gemmes væk.

Og så er der brug for, at virksomhederne akut får lavet klare, nedskrevne regler for, hvordan de håndterer krænkelser, og hvordan man opfører sig ordentligt på arbejdspladsen. Det handler blandt andet om klare regler for, hvad en leder kan tillade sig, hvad der betragtes som krænkende, og hvad man skal gøre, hvis man føler sig krænket.

Det er afgørende, at disse regler ikke ender med at samle støv på en hylde, men omvendt heller ikke bliver hårde og unuancerede regler, der alligevel ikke bliver overholdt.

”Den største fejl, man kan begå, er som chef at sige til HR, at man lige skal få lavet den politik, og så overskrider man alligevel folks grænser til næste fest. Du må aldrig sætte noget i gang, du ikke får ud at leve. Det skal tales igennem på arbejdspladsen, der skal arbejdes med reglerne, og det skal ske hele tiden,” siger lektor Eva Gemzøe Mikkelsen.