Fire kvinder kræver et opgør med seksuelle krænkelser i branchen

”Mine grænser blev langsomt nedbrudt og udvisket, til det var helt normalt og hverdag, at de blev overskredet.”

I 2018 startede Katrine i en stilling som marketingspecialist i en hurtigt voksende IT-virksomhed. Hun var stolt og glad for stillingen, hvor hun skulle bygge virksomhedens brand og marketing op fra bunden.

Men Katrines daglige leder, der også var partner og en af stifterne af selskabet, opførte sig systematisk grænseoverskridende over for hende. Han gav hende kælenavne, kom med seksuelt krænkende sprogbrug, sendte private beskeder på SMS og Messenger og endte med at sende et billede af sig selv i bad.

“Det påvirkede mig meget, mens det stod på, og efterfølgende har jeg brugt meget energi på at analysere, hvad der skete, og om det var min egen skyld. Det var benhårdt og dybt stressende,” siger Katrine om forløbet, der varede cirka halvandet år.

Katrine står ikke alene med sine oplevelser. Flere af hændelserne foregik i andres påhør, og disse bekræftes af en række anonyme kilder, som Markedsføring har talt med. Kilderne, som var ansat i samme periode som Katrine, bekræfter også en usund kultur på arbejdspladsen. Den ene sad selv i ledergruppen.

Markedsføring bringer ikke Katrines efternavn, da hun ikke ønsker, at denne artikel skal påvirke hendes karriere. Vi har desuden valgt ikke at navngive chefen eller arbejdspladsen, men kritikken er forelagt dem. Derfor kalder vi i det følgende chefen for ”Mads”.

Katrine er langt fra den eneste i reklame- og marketingbranchen, der har oplevet grænseoverskridende adfærd eller uønsket seksuel opmærksomhed. En undersøgelse lavet af Markedsføring, hvor 1.247 personer deltager, viser, at branchen har et problem.

Hver fjerde har haft den type oplevelser inden for de seneste 10 år. De fleste af dem har oplevet ubehagelige seksuelle kommentarer eller uønskede fysiske berøringer. Den suverænt mest udsatte gruppe er kvinder under 40 år, hvor 48 procent har oplevet uønskede seksuelle kommentarer på jobbet.

35 procent har oplevet det flere gange de seneste 10 år. 37 procent har oplevet uønskede seksuelle berøringer, imens de var på arbejde. 12 procent har i forbindelse med arbejdet, oplevet seksuelt betonede lege eller strip ved fester på en måde, som var ubehagelig for dem, imens 8 procent har oplevet, at der blev spredt et seksuelt rygte om dem på kontoret.

Samlet tegner undersøgelsen et billede af en branche, som har et kulturproblem.

I denne artikel står fire kvinder fra forskellige dele af reklame og marketing frem og sætter ord på deres oplevelser. De beskriver sammen en branche, der har markante problemer med en seksualiseret kultur og omgangstone.

Beskrivelserne bakkes op af mere end 200 anonyme vidnesbyrd i undersøgelsen, hvor både kvinder og mænd fortæller om egne oplevelser. Derudover beskriver mere end 150 vidnesbyrd ubehagelige oplevelser eller krænkelser, som de har været vidne til.

Problemet hører ikke fortiden til. Inden for de seneste 12 måneder har 6 procent haft en uønsket seksuel oplevelse på arbejdspladsen. 16 procent af de adspurgte har haft en krænkende oplevelse på deres nuværende arbejdsplads.

De fire kvinder står frem med navn og ansigt, fordi de mener, der er brug for et opgør med kulturen. Flere af dem har været bekymrede for at stå frem, men har valgt at gøre det, fordi de ønsker, at branchen bliver forandret. Sådan har Katrine det også.

“Jeg fortæller min historie for at sætte fokus på, at vi i branchen har en kultur, som skal laves om,” siger hun.

En anden af de kvinder, der står frem med sine oplevelser, er Anne Sophie Lange. Hun har siden 2018 været adm. direktør i bureauet Butter Agency og har arbejdet i reklamebranchen, siden hun var 19 år.

Her har hun oplevet alt fra uønskede fysiske berøringer, klap i røven og gramserier, til meget eksplicitte tilbud eller pres for sex fra kunder, kolleger og nærmeste ledere.

”Det er typisk uønsket fysisk kontakt i forbindelse med fester med alkohol, hvor folk rører ved min krop på en måde, jeg ikke har lyst til. Det er også tilbud om sex, der typisk er kommet på SMS-beskeder eller indgående spørgsmål fra kolleger og nærmeste ledere om mit sexliv,” siger Anne Sophie Lange.

”I den lette kategori er det at blive taget på røven eller holdt hårdt fast på dansegulvet. Og i den lidt værre kategori er det meget eksplicitte forslag face-to-face eller på SMS om at komme med på hotelværelset, og at man bare skal have den bagfra. Det har både været fra kolleger og kunder.”

Netop uønskede berøringer og uønskede seksuelle kommentarer samt tilbud om sex er de mest typiske krænkelser, viser Markedsførings undersøgelse.

”Det fyldte på alle bureauer, da jeg startede i 2002. Jeg hørte det fra alle i min omgangskreds. Sådan var det bare. Det var vildt og sjovt, og der var totalt gang i den. Arbejde og privatliv flød sammen, for vi arbejdede non-stop. Der var meget sex på tværs af kolleger, og man holdt tæt, fordi man var en del af et hold,” siger hun.

”Det er 100 procent en kultur, på godt og ondt. Grænserne smelter sammen for, hvad der er professionel opførsel, og hvad der ikke er.”

Undersøgelsen viser også, at det oftest er kolleger eller ledere, der krænker.

46 procent af dem, der har haft en uønsket oplevelse, angiver, at det er en leder, der er krænkeren. I 60 procent af tilfældene er det én kollega.

Respondenterne har kunnet angive mere end et svar, da nogle har oplevet mere end en krænkelse.

”Det er mest noget, der er foregået, fra jeg var 19, til jeg blev 30. Her er jeg for eksempel blevet spurgt af en mandlig leder hvilke seksuelle stillinger, jeg kan lide, og hvor mange gange om ugen, jeg dyrker sex. Det er meget private spørgsmål, men når du er ung i en branche, vil du gerne fremstå frisk og udadvendt, og det er svært at vide, hvornår og hvordan du siger fra,” siger Anne Sophie Lange, der i dag er 39.

Ifølge hende er der ingen tvivl om, at hierarki og magt spiller en stor rolle i problemerne. Hun fortæller, at hun gennem sin karriere ofte har spillet med på kommentarerne.

”Jeg har selv i momentet grinet af det, men det var totalt akavet. Jeg turde ikke afvise det direkte, så jeg har pakket det ind. Særligt over for kunder var det svært, fordi jeg ikke ville koste bureauet en kunde,” siger hun.

”Jeg har tacklet det selv og har kunnet holde til det og navigere i det. Jeg blev ikke ked af det eller traumatiseret. Men andre kunne have haft det langt sværere med det end mig, så jeg er også privilegeret,” siger hun.

Indtil for få år siden negligerede Anne Sophie Lange selv #metoo-bevægelsen. Hun så det som en hetz mod mænd og afviste problemet. Men hun har erkendt, at hun tog fejl.

”Dokumentaren om krænkelser på TV 2 blev en øjenåbner for mig. Det gik op for mig, at der er kvinder, der står et meget skrøbeligere sted end mig, som har haft svært ved at sige fra. Det er forfærdeligt, og der skal gøres noget ved det. Det kan ikke passe, at unge mennesker stadig skal opleve det,” siger hun.

”Førhen ville jeg måske have kaldt mig selv mere mandschauvinist end feminist. Jeg følte, der blev kastet mudder på mændene. Jeg tænkte: ”Et klask i røven, det er da ligegyldigt”. Men det kan være meget barskt at opleve – særligt, hvis det sker gentagne gange eller udvikler sig til dét, der er værre.”

Grundlæggende mener hun, at en stor del af branchens problemer med en sexistisk kultur handler om dårlig ledelse.

”Jeg har oplevet meget magtmisbrug, der ikke handler om sex, men hvor det handler om at ydmyge andre,” siger hun.

”Der er mange ledere, der er gode til at drive en forretning og sælge, men desværre ikke mange, der er interesserede i deres ansattes ve og vel. Jeg har været på et bureau, hvor man fik at vide, at uanset hvor stresset og knækket man var, kunne man først gå, når der løb blod og bræk ud af mundvigene,” siger Anne Sophie Lange.

“På mandag har vi fornøjelsen af at byde velkommen til Katrine […] Katrine vil i tæt samarbejde med mig sørge for at få sat fut i det digitale marketingtog. Et tog, der aldrig rigtigt har forladt perronen, men som i den grad kommer til det nu.”

Sådan startede Mads introduktionsmailen, da Katrine havde sin første arbejdsdag i sommeren 2018.

 “Til ansættelsessamtalerne var han meget professionel, og vi havde en god ping-pong,” fortæller hun.

Men hun opdagede hurtigt, at jargonen var ublu og hård. Den ubehagelige kultur bekræftes af de fire andre tidligere ansatte i virksomheden, som Markedsføring har talt med. Tre af dem har ønsket at være anonyme af hensyn til deres nuværende job, mens den fjerde er bange for, hvad virksomheden kan finde på, hvis personen står frem med navn.

“De fleste kolleger var kun ansat et år ad gangen, før de forlod virksomheden igen. Blandt andet fordi der var en gennemsyret syg kultur,” siger den ene af kilderne, der sad i ledergruppen.

En anden af kilderne kalder kulturen “forfærdelig og meget macho-præget” og beskriver, at mange af de ansatte frygtede ledelsen.

Stifteren Mads begyndte at komme med upassende kommentarer til Katrine cirka en måned inde i jobbet. En kold morgen, hvor hun var cyklet på arbejde, fortalte hun, at hun var bange for, at hun nær havde frosset sine ører af.

“Han svarede grinende, at så længe det ikke var mine nipples, så var de jo nogen, der var glade. Jeg blev helt paf og kom i tvivl, om jeg havde hørt rigtigt, så jeg sagde ikke noget,” siger Katrine.

Efterfølgende oplevede hun flere upassende kommentarer, og Mads kaldte hende kælenavne som “Katty”, “min lille Kitty” og “Kitty-Katty”.

“Det var ubehageligt, for vi kendte ikke hinanden på den måde, og vi havde ikke talt om, om jeg syntes, det var i orden. Jeg er blevet kaldt Kat det meste af mit liv, men det her var noget andet. Det var alt for tæt på og antydede noget helt forkert. Jeg følte mig ikke komfortabel ved det eller respekteret,” siger Katrine.

Når der var mandlige forretningsforbindelser eller kunder på besøg, kunne Mads ifølge Katrine nogle gange finde på at råbe godmorgen til hende med et af kælenavnene foran dem.

“Han demonstrerede sin position foran kunderne og udviste en ejer-attitude. Jeg blev en brik i hans alfahanmagtspil,” siger Katrine.

Hun fortæller, at hun ikke fik sagt klart fra, men hun følte sig fanget og rådvild. Hun oplevede et pres for at bevare den gode stemning og frygtede at blive kaldt sippet eller hysterisk – og i sidste ende repressalier, hvis hun sagde fra. Som partner i firmaet og hendes nærmeste chef kunne Mads fyre hende.

Katrine oplevede også, at hendes arbejde blev nedgjort, eller at hun blev råbt ad, hvis hun sagde ham imod. I andre tilfælde kunne faglige diskussioner føre til grænseoverskridende adfærd fra Mads. Særligt husker hun en episode, hvor Mads sagde, at det tændte ham at få modstand, og at Katrine var feisty. Diskussionen sluttede pludseligt, da Mads sagde, at han ville “gå ud og holde sin bedste ven i hånden”, hvorefter han gik direkte på toilettet.

“Det var dybt grænseoverskridende, akavet og et mærkeligt resultat af en faglig diskussion,” siger Katrine.

Katrine oplevede, at kulturen på arbejdspladsen generelt var sexistisk. Til et møde, hvor hun skulle fortælle om marketingstrategien for en række helt nye, mandlige kolleger, blev hun på storskærmen præsenteret med et billede fra sin private Facebook-profil, hvor der henover stod ”ku’ godt”. Mads var også til stede på mødet.

“I øjeblikket frøs jeg. Det fjernede fuldstændig fokus fra min faglighed og var uprofessionelt og upassende. De fleste grinede, og selvom nogle måske var forargede, sagde ingen fra,” siger Katrine.

Markedsføring har talt med en af Katrines daværende mandlige kolleger, der var til stede. Han bekræfter episoden.

“Det var uhørt, unødvendigt og ikke en måde at behandle en ansat på,” siger han i dag.

De næste ni måneder fortsatte Mads’ kommentarer, kælenavne og grænseoverskridende adfærd. Det oplevede kollegaen også.

“Generelt var han meget grænseoverskridende i forhold til Katrine. Men jeg oplevede også flere gange, hvor han kommenterede andre kvinders tøj og former,” fortæller han.

I foråret 2019 fik arbejdspladsen en ny COO. Ifølge Katrine bemærkede han, at hun blev behandlet dårligt. På et af de første møder, hvor COO’en og Mads deltog, bad COO’en kort efter mødestart om en kaffepause. Han bad diskret Katrine om at følge med.

“Jeg var bange for, at jeg ville blive fyret eller skældt ud,” husker hun.

Men i stedet spurgte han, om hun var okay, og om hun havde det godt med den tone, der blev brugt over for hende.

“Jeg fik med det samme tårer i øjnene. Endelig var der én, der så mig og anerkendte, at der var noget helt galt.” COO’en sagde ifølge Katrine, at han ville tage det meget alvorligt og lovede at gøre noget ved det. Markedsføring har været i kontakt med den daværende COO, som ikke ønsker at udtale sig.

33-årige Sabrine Jensen har i sine mere end tre år i bureaubranchen oplevet en generelt sexistisk kultur. Hun har fået kommentarer om sin krop, er blevet udsat for uønskede berøringer og kan i dag se, hvordan hun har vendt oplevelserne indad og ændret sin egen adfærd for at tilpasse sig.

“En af mine kolleger havde svært ved at holde øjenkontakt og sagde grinende foran vores andre kolleger, at “det er godt nok svært at koncentrere sig, når du ser sådan ud”. Det fik mig til at stoppe med at gå i nedringede bluser, og hver dag tænker jeg over, hvad jeg skal have på,” siger Sabrine Jensen i dag.

Hun har også oplevet, at en chef skubbede hende op ad en væg og forsøgte at kysse hende. Hun skubbede ham væk, men han forsøgte igen.

“Efterfølgende var jeg meget bevidst om, at jeg ikke ville virke for glad, når der var fest, eller give nogen et klap på skulderen. Folk måtte ikke misforstå min glæde,” siger hun.

Sabrine Jensen gjorde ikke mere ved situationerne, fordi hun ikke ville “skabe problemer”.

“Vi er så unge, når vi kommer ind i branchen, og har svært ved at finde vores egne grænser. Så vi bliver lullet ind i fortællingen om en stor familie, der gør, at man bliver nervøs for at sige fra,” siger Sabrine Jensen, der i dag arbejder som Paid Digital Optimization Manager.

“Jeg er ikke ude på at udpege enkeltpersoner og finde en syndebuk, og jeg er ikke vred på dem, der har overskredet mine grænser. Jeg stiller op, fordi mine oplevelser ikke er enestående. En kultur, der tillader det, skal ændres.”

Sabrine Jensens oplevelser bekræftes igen og igen i vidnesbyrd fra undersøgelsen og i de anonyme interviews, som Markedsføring har gennemført i researchen til denne artikel.

En anonym kvinde, der arbejder med SoMe i branchen, fortæller til Markedsføring, at hun har oplevet flere tilfælde af grænseoverskridende adfærd. Blandt andet er hun til en firmafest blevet slikket i øret af en leder. Generelt oplever hun branchens kultur som stærkt problematisk.

“Det blev italesat, at vi var en lille familie, og på den måde blev man groomet til at være i en sexistisk kultur. Folk snakkede højlydt om, hvem de ville kneppe og have trekant med,” siger den anonyme kilde.

En betydelig del af deltagerne i Markedsførings undersøgelse oplever at få uønskede anmodninger om dates eller upassende beskeder digitalt. 9 procent har fået upassende beskeder på eksempelvis sociale medier, imens 11 procent har modtaget uønskede anmodninger om dates.

Det oplever en anonym kilde, som vi kalder Rikke, ofte. I perioder får hun ugentligt uønskede beskeder på eksempelvis LinkedIn med anmodninger om dates samt grænseoverskridende beskeder med stærkt seksuelle kommentarer.

”Vi kvinder snakker om, at mænd er begyndt at behandle det som en datingside, fordi vi får så forfærdeligt mange, klamme beskeder,” siger hun og understreger, at hun finder det meget uprofessionelt.

”Det kan nogle gange være fra personer, jeg kan risikere at arbejde sammen med i branchen,” siger hun.

Undersøgelsen viser også, at 16 procent har oplevet krænkelser fra kunder, og 13 procent fra samarbejdspartnere. Rikke har både arbejdet inden for kommunikation og marketing. Hun har ønsket at være anonym, fordi hun er bange for, at det kan skade hendes karriere, hvis hun stiller op, ligesom hun er bange for at modtage ubehagelige kommentarer og beskeder fra mænd på grund af artiklen.

”Men jeg vil gerne fortælle, hvad jeg har oplevet, fordi jeg ikke vil have, at andre unge skal opleve det samme,” siger hun.

 Rikke har gjort både sin Instagram og Facebook privat, fordi hun får upassende anmodninger om dates samt upassende beskeder. Som studerende har hun oplevet, at billeder fra hendes sociale medier blev delt på et bureau, hvor hun søgte job. Hun oplevede også, at lederen på det pågældende bureau kontaktede hende med henblik på en date.

Derudover har hun fået kommentarer som, at hun har ”sut pik-læber” på arbejdspladser, hvor hun har været ansat. Og hun har oplevet, at der er blevet taget billeder af hende i smug, som er blevet delt sammen med hendes mobilnummer. Ligeledes er hun blivet klappet bagi. Oplevelser, der kan være medvirkende til at udløse angstanfald hos Rikke.

”Jeg er gået fra at være et sprudlende menneske med farverigt tøj på arbejde, til at jeg går i rullekraver og sort tøj for ikke at få uønsket opmærksomhed,” siger hun og tilføjer, at hun ser det som et bredt problem.

”Det er noget, der sidder meget dybt i kulturen i branchen.”

Mænd oplever også at blive udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, viser undersøgelsen.

16 procent af mænd under 40 år har inden for de seneste 10 år oplevet uønskede seksuelle berøringer, mens 12 procent har oplevet uønskede seksuelle kommentarer.

En del af de anonyme vidnesbyrd, Markedsføring har fået i undersøgelsen, er fra mænd. Mange har oplevet grænseoverskridende og seksuelle krænkelser fra især kvindelige kolleger i festlig sammenhæng. Flere beskriver, hvordan de er blevet raget på og lagt an på til fester på uønskede eller ubehagelige måder.

Andre fortæller om rygtespredning fra kvindelige kolleger.

Én fortæller, at han urigtigt blev beskyldt for at have et forhold til sin kollega. Et rygte, han var “meget berørt over”, da han er gift.

En anden beskriver, hvordan mandlige studentermedhjælpere til en fest har strippet for en kvindelige leder. En hændelse, som kilden fandt ubehagelig, men som “blot blev slået hen”.

En tredje skriver, at han ikke har fortalt om sine oplevelser til nogen, da “jeg er en mand og ikke tror, det bliver taget seriøst”.

Ifølge Anne Sophie Lange ville det være en fejl at gøre problemerne i branchen til et spørgsmål om køn.

”I sidste ende handler det om, at vi uanset køn ikke skal sætte unge mennesker eller kolleger i situationer, de slet ikke kan navigere i. Det er magtmisbrug.”

Katrine havde været marketingansvarlig i techvirksomheden i mere end et halvt år, da hun i samråd med COO’en blev flyttet fysisk væk fra Mads for at stoppe problemerne. Samtidig skulle hun fremover referere til COO’en i stedet for Mads.

Igen bekræftes forløbet af andre kilder, som var på arbejdspladsen på det tidspunkt. Men det stoppede ikke Mads’ opførsel. Han begyndte at skrive til hende på SMS og Messenger. Katrine sagde fra over for Messenger-beskeder, og det accepterede han. Men han blev ved på SMS. Der var tale om beskeder, der ikke var relateret til arbejde, som hun modtog tidlig morgen, sen aften, i weekender og ferie.

Hvis Katrine ikke svarede, skrev Mads vrede beskeder, fortæller hun.

“Jeg følte mig presset til at svare, og at jeg skulle bevare den gode stemning. Samtidig frygtede jeg konsekvenserne, hvis han følte sig ydmyget af, at jeg ikke svarede. Det var svært at navigere i.”

De upassende beskeder kulminerede, da Mads sendte et billede fra et badekar, hvor han var nøgen og holdt hånden foran sit underliv. På dette tidspunkt fyldte Mads’ adfærd utroligt meget i Katrines liv. Hun lå søvnløs, havde ondt i maven og til tider vejrtrækningsproblemer, og hun tænkte konstant på, hvordan hun kunne sige fra over for Mads på en måde, hvor han ikke ville blive vred. Katrine søgte rådgivning hos COO’en og sin fagforening i et forsøg på at løse situationen.

Markedsføring har set dialogen mellem Mads og Katrine på SMS og Messenger, som er beskrevet i artiklen. Tre af de tidligere medarbejdere på arbejdspladsen bekræfter også at have set flere af beskederne og syntes, de var over grænsen. Hos Katrines fagforening Frie, som Katrine fortalte om oplevelserne, er juridisk chef Ole Østergaard heller ikke i tvivl. Han beskriver beskederne som “klar sexchikane og en overskridelse af Katrines grænser”.

Ifølge Katrine og fagforeningen aftalte de, at hun skulle sige fra over for Mads. Hun aftalte sideløbende det samme med COO’en.

Men de aftalte også, at hun skulle gøre det under fire øjne, da ingen vidste, hvordan Mads ville reagere. Katrine besluttede at gøre det i forbindelse med en workshop, som hun og Mads skulle have om den fremadrettede marketingstrategi.

Mads foreslog, at de kunne holde workshoppen i hans private hjem med drinks og middag, men Katrine var ”forfærdet ved tanken” og fik i stedet arrangeret, at det foregik på en kontor-café.

“Workshoppen var meget useriøs, og jeg måtte hele tiden sørge for at holde den professionelt og fagligt på sporet,” siger hun.

Bagefter foreslog Mads, at de kunne tage en drink.

“Da workshoppen var forbi, sagde jeg, at han skulle stoppe sin opførsel og understregede, at han var min chef og partner i virksomheden. Jeg sagde, at jeg ikke ville modtage den slags SMS-beskeder eller blive tiltalt med kælenavne, og at vi bestemt ikke skulle fortsætte med en drink. Han endte med at storme ud,” siger Katrine.

Efterfølgende stoppede SMS’erne, men Katrine fortæller, at hun først følte sig rigtig fri, da hun kort efter fik et nyt arbejde. Hun forlod arbejdspladsen i 2019 og har siden ikke hørt fra Mads.

Mads er blevet forelagt de kritikpunkter, som er beskrevet i artiklen. Han har ikke ønsket at lade sig interviewe, men har sendt et skriftligt svar:

“Først og fremmest vil jeg gerne gøre det klart, at det aldrig har været min intention at overskride Katrines grænser. Den måde, som hun beskriver vores relation på, har været en øjenåbner, og det ærgrer mig at høre, hvordan hun har oplevet vores kommunikation. At min oplevelse ikke er den samme, er i denne sammenhæng ikke vigtig. Hun har haft nogle dårlige oplevelser med mig, og jeg må erkende, at jeg ikke har været i stand til at holde vores kommunikation professionel. Det er mit ansvar, og det vil jeg gerne undskylde for.”

Også virksomhedens HR-afdeling har sendt et svar. Virksomhedens HR-chef oplyser:

”Jeg må indrømme, at sagen overraskede os, da vi løbende arbejder med vores arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel. Vi har på baggrund af jeres henvendelse yderligere iværksat en ekstern undersøgelse, som vi opfordrer vores ansatte til at deltage i. Derudover har vi ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt,” skriver HR-chefen i en mail.

Franciska Unger er den fjerde kvinde, der står frem i denne artikel. Hun har på en arbejdsplads oplevet, hvordan ledere opførte sig grænseoverskridende. I den milde ende talte de åbent om, hvordan de ville “kneppe” kendte kvinder.

Men “det var alt fra klap bagi, til seksuelle forhold med underordnede og almindelig hyggesexistisk jargon. Endda i et tilfælde en leder, der fravalgte at ansætte kvinder, da “de ikke udvikler sig så meget som mænd”,” siger hun.

Hun så dog også, hvordan man kan ændre den problematiske kultur. Da virksomheden blev købt af en stor international spiller, førte det til en stor udskiftning i ledelseslagene, og det forandrede ifølge Franciska Unger kulturen markant til det bedre.

Derudover har det ifølge hende flyttet virksomheden, at den fik klare, nedskrevne retningslinjer imod diskrimination og krænkelser samt klare procedurer for, hvor du går hen for at få hjælp. Samtidig har virksomheden fået en HR-afdeling, der fører retningslinjerne ud i livet.

Det er nogle af de samme løsninger, deltagerne i Markedsførings undersøgelse peger på, når vi spørger, hvad branchen skal gøre ved krænkelser på arbejdspladsen. Her er de fire foretrukne løsninger nedskrevne retningslinjer, whistleblowerordninger, nye ledere og ekstern hjælp med kulturen.

Franciska Unger, der i dag selv har ledelsesansvar, fortæller også, at virksomheden stadig arbejder på at udvikle kulturen.

“Vi skal blive endnu bedre til at håndtere gråzonerne. Når man er i tvivl om, om noget er i orden, er grundstenen dialog. Vi skal have et fælles sprog og en bevidsthed om andres grænser, så folk er trygge nok til at sige, hvis de har oplevet grænseoverskridende adfærd,” siger Franciska Unger.

Anne Sophie Lange mener, der er brug for åben dialog, hvis branchen skal problemerne til livs.

“Vi har haft en del åbne snakke hos os efter #metoo om, hvor grænser går, og at mennesker er forskellige. Men vi har ikke indført politikker eller brevkasser. Det er dog klart, at hvis vi vokser os større, så vil vi se på det. Lige nu er vi dog for små.”

Derudover tror hun, det er helt centralt, at arbejdspladser indfører mulighed for at fortælle anonymt.

“Det her er i sidste ende et kæmpestort ledelsesansvar. Du kan ikke som leder vide alt. Men du skal gøre en stor indsats for at finde ud af det, og det skal du sætte rammer for. Det kan være så simpelt som at tale med alle dine ansatte jævnligt på tomandshånd – en gåtur rundt om blokken kan gøre underværker. Det kan være med retningslinjer eller politikker, men også ved at give mulighed for at fortælle anonymt. Mange fortæller ikke om det, særligt hvis der er en chef involveret.”

Katrine mener, at virksomheder – især start-ups – bør få bedre strukturer på plads, som HR-afdelinger og tillidsrepræsentanter. Det oplever hun, at der er i hendes nye arbejde som Head of Marketing i en anden ITvirksomhed. Hun håber også, at platforme, hvor ansatte kan skrive anmeldelser af deres arbejdsplads, bliver mere udbredte.

“Ligesom det er normalt at tjekke Tripadvisor, inden man booker et hotel, skal det være normalt at gå ind og tjekke en virksomhed,” siger hun.

“Nogle steder er det ”Det Vilde Vesten”, hvor lederne laver deres helt egne love og slet ikke har de rette kompetencer,” siger hun.

I den første tid på den nye arbejdsplads forventede Katrine ubevidst, at der ville komme upassende kommentarer eller være en grov tone.

“Det var desværre blevet helt normalt for mig. Så jeg blev overrasket over, at det ikke skete, at jeg faktisk bliver behandlet godt, og at folk er søde mod hinanden,” siger hun og anbefaler andre at tale med nogen, hvis de oplever krænkelser.

“Tal med folk om det. Ring til din fagforening og hør, om det, du oplever, er normalt. Nogle gange virker det også bare at få snakket med nogen, for du kan begynde at tvivle på dig selv og din dømmekraft,” siger Katrine.